UncategorizedSophus Vørsing

Sophus Vørsing

Sophus Vørsing
Sophus Vørsing

Født:
31/05/1964

Boligorganisation og afdeling:
Sydkystens Boligselskab, Bøgehegnet afd. 1

Tillidshverv:
Næstformand for KAB’s bestyrelse siden 2017, medlem af KAB’s bestyrelse siden 1998, medlem af KAB’s Økonomiudvalg og Forvaltningsudvalg, formand for Sydkystens Boligselskab, formand for Greve Fjernvarme, medlem af repræsentantskabet i Forenet Kredit, bestyrelsesmedlem i Confirm A/S.

Motivation for opstilling:
Jeg stiller op som formand, fordi jeg er overbevist om, at jeg har noget at tilbyde KAB-Fællesskabet. Fra det nære naboskab i afdelingerne til de store diskussioner om fremtidens byer og boliger.

KAB er i dag den største almene boligadministrator i Danmark – og det forpligter. For når man er stor, skal man have perspektiver, svar og løsninger på de udfordringer, vi står overfor.

Det forpligter os i forhold til beboerne, til huslejen og beboerdemokratiet.
Det forpligter os i forhold til vores bygninger, så de danner den bedste ramme om vores liv.
Og til at tage et medansvar for et samfund, som er stærkt på vej i en mere bæredygtig retning.

KAB har mere end 100 år på bagen. Og det må være ambitionen at blive 200 – uden at støve til. Det kræver, at vi sammen fastholder vores stærke traditioner for hele tiden at forny os.

Vi skal sammen sikre at KAB er en sund forretning med et godt omdømme og samtidig gøre tingene endnu bedre og billigere end i dag.
Vi skal udnytte vores mangfoldighed af små og store boligselskaber, vores størrelse og historie og de nye digitale muligheder til fulde.
Og endeligt altid huske, at beboerne er kernen i KAB og dermed grunden til at vi hver dag skal gøre det lidt bedre end i går.

Vi er i gang. Vi er et godt sted og i fællesskab på vej til et endnu bedre.

Andre kandidater

Andre nyheder