HomeArtiklerBoligpolitikFinansloven rammer almene beboere hårdt

Finansloven rammer almene beboere hårdt

Finansloven sætter midlertidigt stop for renovering af almene boliger – og gør det svært at opføre nye.

arkivfoto fra en nu færdiggjort renovering i Ellebo, Ballerup Ejendomsselskab.

Med den netop vedtagne finanslov indføres et midlertidigt stop for grønne renoveringer af almene boliger. Den grønne boligaftale fra maj 2020 fastslog ellers, at 30,2 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler kan anvendes til renovering af almene boliger frem til 2026. Nu udskydes de to milliarder af renoveringsrammen, der er afsat i 2022. Det betyder, at renoveringer, der allerede har fået tilsagn om støtte, men ikke er igangsat, stoppes, samtidigt med at der ikke gives nye tilsagn.

Nødvendige renoveringer udsættes

Det har krævet meget arbejde og store investeringer for boligorganisationerne at få projekterne gjort klar som ønsket og sikre særlige bæredygtige tiltag. En indsats der nu – indtil videre – standses.

”Den grønne boligaftale var en god nyhed for os, for vi har rigtigt mange boligafdelinger, der virkelig trænger til renovering. Ikke for at få samtalekøkkener og spabade, men for at blive tætte, varme og tidssvarende,” fastslår Jens Elmelund og fortsætter:

”Det gør det ikke mindre problematisk, at de grønne, almene renoveringer kun udgør 0,6 % af beskæftigelsen i bygge-og anlægsbranchen – dermed får indgrebet marginal betydning for aktiviteten i byggesektoren. Til gengæld får det rigtig stor betydning for landets almene beboere.”

Du kan se hele Finansloven her – renoveringsstoppet er omtalt på side 18 

Det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, at vi ikke kan udnytte den oplagte mulighed for at opføre de billige boliger

Jens Elmelund, adm. direktør i KAB

Benspænd for billige boliger

Mindst lige så afgørende er dog et tiltag, der ikke er er kommet med i Finansloven.

 En historisk god boligaftale med mulighed for 22.000 ekstra nye, almene boliger og særligt fokus på hjemløse og studerende er blevet reduceret til et fatamorgana. Den netop vedtagne finanslov for 2022 indeholder ikke – som forventet – mulighed for midlertidigt at hæve maksimumbeløbet for almene boliger. Det betyder reelt, at det bliver meget svært at opføre nye, almene boliger i de store byer, hvor markedet er overophedet, og priserne på byggegrunde og byggematerialer er steget helt exceptionelt. Og det på trods af, at sektoren har gode og konstruktive forslag til, hvordan det kan finansieres.

”Det er rigtigt, rigtigt ærgerligt, at vi ikke kan udnytte den oplagte mulighed for at opføre de billige boliger, der blev vedtaget med boligaftalen i november, og som der er et meget stort behov for,” siger Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.

Finansloven 2022 giver benspænd for flere billige boliger, mener Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.

Hvad med den blandede by?

Maksimumbeløbet for almene familieboliger udgør i hovedstaden ca. 25.000 kr./m2. Det gør alene grundkøb til en udfordring. Samtidigt kan det snærende maksimumbeløb også betyde, at almene boligorganisationer må slippe de grunde, som det trods alt er lykkedes at få købsoptioner på. Og byggeriet vil jo ikke stå stille af den grund. Private udlejningsboliger til væsentligt højere huslejer vil formentlig skyde op der, hvor det almene byggeri nu må opgives.

“Sammenlagt er Finansloven er væsentlig barriere for at skabe den blandede by med plads til alle typer af indkomster, som der ellers er udtrykt ønske om fra politisk hold,” mener Jens Elmelund.

KAB går nu i gang med undersøge, hvilken betydning Finansloven konkret får for de fysiske helhedsplaner i KAB-Fællesskabet.

Topbillede: arkivfoto fra en nu færdiggjort renovering i Ellebo, Ballerup Ejendomsselskab.

Seneste nyt

Andre nyheder