Liv Mellem HuseneUnge nytænker rammerne for beboerdemokratiet

Unge nytænker rammerne for beboerdemokratiet

Her er formandsposten dømt ude og valgperioden skåret ned. De vil deles om magt og ansvar. En ung bestyrelse på Frederiksberg træder nye stier i beboerdemokratiet

Traditionelt vælger beboerne i almene boliger en bestyrelse, der med en formand – eller rettere forperson – i spidsen har ansvaret for aktiviteter i afdelingen. Den model kunne en gruppe unge beboere på Frederiksberg imidlertid ikke se logikken i.

”For os giver det mening at dele opgaverne og ansvaret,” forklarer Matilde Hagedorn-Rasmussen.

”Det er ikke bæredygtigt, når én person skal vide det hele,” supplerer Sofie Hedetoft.

”Og grundlæggende vidste vi heller ikke, hvad der forventes af en forperson,” lyder det med et smil i stemmen fra Tone Baagøe Jensen.

De er studerende og beboere i Delehusene i Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB). En relativt nybygget boligafdeling med 41 boliger, der blev indflyttet i december 2019.

Vi sidder i et af de små fælleskøkkener, der er indrettet i stueetagen af hver blok, og taler om deres første erfaringer med beboerdemokratiet. Og om deres bestræbelser på at bøje rammerne en smule, så demokratiet kan passe til deres virkelighed.

En cocktail af udfordringer

Delehusene er en ganske særlig boligafdeling med deleboliger for studerende og unge med flugterfaring. Hver bolig i Delehusene deles af henholdsvis to studerende eller to unge med flugterfaring. I alt huser boligerne 80 unge mennesker. På tværs indgår de unge i en buddyordning, som skal knytte bånd mellem studerende og flygtninge og støtte op om et godt naboskab.

FFB gennemførte et forberedelsesforløb for de unge på 8 workshops, der gik forud for indflytningen. En workshop havde specifikt fokus på beboerdemokrati.

Delehusene er et modulbyggeri, hvor de forskudte elementer giver plads for karnapper og altaner. Øverst er blokkene forsynet med fælles tagterrasser.

Det første afdelingsmøde blev holdt i januar 2020. På mødet opmuntrede Laurits Roikum, formand for FFB og Kresten Bang Heinfelt, boligsocial leder, de unge til at tænke i en ny struktur for beboerdemokratiet. Her blev den første spire til at gå nye veje lagt.

Alt tegnede godt ved indflytning, men kort efter – i marts 2020 – lukkede landet ned på grund af corona. Det spirende sociale liv og fællesskab tog et dyk, og de unge oplevede at stå alene og være overladt til sig selv i en situation hvor der var stort behov for professionel sparring og støtte. Blandt beboerne voksede frustrationerne. Der var behov for handling. Behov for en genstart.

Genstart og sparring

I sommeren 2020 blev det så småt muligt at mødes igen, og Nynne Kjøller Stadelund, boligsocial konsulent i FFB, gav genstarten det helt rette skub.

”I FFB talte vi om, hvordan vi kunne gøre det, så genstarten blev drevet af beboerne og ikke os medarbejdere. Jeg foreslog, at vi kiggede i KAB-Fællesskabet efter noget sparring,” fortæller hun.

Nynne kontaktede Søren-Emil Schütt, formand i Lundtoftegade i Boligselskabet AKB, København, og spurgte, om han ville give et inspirationsoplæg. Det ville han gerne og blev suppleret af bestyrelsesmedlem, Line Bach-Holm. Samarbejdet udviklede sig fra et oplæg til et mødeforløb.

”Vi havde tænkt, at det skulle handle om at præsentere: Sådan her gør vi i det almene beboerdemokrati. Gradvist gik det op for os, at det var vigtigt at tage udgangspunkt i jeres kontekst. Det gik fra, at vi troede, at vi skulle lære jer noget til, at jeres engagement og drive blev styrende, og vi bød ind, når det var nødvendigt,” forklarer Søren-Emil Schütt.

Flad struktur og flere stormøder

På afdelingsmødet i september 2020 blev en bestyrelse med 7 medlemmer valgt – heriblandt Matilde, Sofie og Tone. Den nye bestyrelse stod over for en række praktiske udfordringer og skulle også finde deres egen form.

”Vi har valgt ikke at have en forperson. Vi har en flad struktur. Man er valgt til næste afdelingsmøde. Hvor man ellers plejer at være valgt for 2 eller 4 år. Det kører vi ikke med, fordi der er så stor udskiftning her,” forklarer Sofie Hedetoft. Den høje flyttefrekvens er almindelig i studieboliger, men kan være en særlig udfordring her, hvor der er lagt op til et tæt naboskab mellem studerende og unge med flugterfaring.

Nynne Kjøller Stadelund supplerer:

”I har identificeret, hvad det er, I skal løfte som bestyrelse, og fordelt det, så ingen sidder alene med opgaver og ansvar. Så kan I bedre tåle, at der er udskiftning.”

Alle beboere samles også to gange om året til afdelingsmøde, hvor det normalt kun sker en gang. Det giver bedre mulighed for at træffe større beslutninger i samlet flok.

Udvalg

Fordelingen af bestyrelsens opgaver sker bl.a. i udvalg. Et af dem er Velkomstudvalget, hvor de blandt andet samler alle nye, så man kan få sat ansigt på hinanden og stille eventuelle spørgsmål, der måtte være dukket op efter indflytningen.

FFB giver i forbindelse med indflytning de nye beboere en introduktion til boligerne og boformen, men bestyrelsen kan med Velkomstudvalget gå skridtet videre og give en præsentation til naboskabet. Kontakten med de nye beboere har en positiv sideeffekt for beboerdemokratiet.

”Det fungerer godt, og det er en af grundene til, at mange nye kom til afdelingsmødet sidst,” forklarer Tone Baagøe Jensen.

Flere udvalg er på vej, og samtidig melder der sig et helt kontant spørgsmål.

”Vi er ved at lave nogle udvalg, som alle skal melde sig ind i med deres buddy. Det vil vi gerne sætte nogle penge af til. Så Sportsudvalget kan købe fodbolde og Kulturcafeen noget kaffe,” siger Sofie Hedetoft. Den nød har de nu knækket.

Jagten på pengene

En af de helt store triumfer var, ifølge Mathilde, da bestyrelsen efter et langt sej træk dels fik klarhed over afdelingens økonomi og siden fik vedtaget et forslag om at afsætte et beløb om året til fællesaktiviteter.  

”Det er ikke fordi, vi har brug for mange penge, men nu behøver det ikke blive et stort projekt at finde penge til et arrangement”, forklarer Matilde Hagedorn-Rasmussen.

Tone Baagøe Jensen nikker: ”Hvis vi har en ambition om at lave ting sammen, kræver det, at vi har lidt midler til en kaffevogn eller god mad til sommerfesten.”

Bestyrelse fremlagde deres første budget på afdelingsmødet i september 2021.

Et kæmpe netværk – brug det

Fra højre: Sofie Hedetoft, Matilde Hagedorn-Rasmussen, Nynne Kjøller Stadelund, Tone Baagøe Jensen og Søren-Emil Schütt.

Gennem processen har de erfarne bestyrelsesmedlemmer fra Lundtoftegade inspireret de unge i Delehusene, men også fået meget med hjem.

”Jeg tror, det er os, der har lært mest. Konkret har vi ambitioner om at ommærke en del af vores boliger til ungdomsboliger, så vi var nysgerrige på boformen her. Vi har også fået inspiration til at arbejde videre med fx at decentralisere beslutningsmagten ved at arbejde med udvalg. Den var vi også selv i gang med, men I har virkelig sat nogle ting i gang her, som kan blive til beboerdemokrati version 2.0,” siger Søren-Emil Schütt.

Han ser et potentiale i at samarbejde mere på tværs af boligorganisationerne i KAB-Fællesskabet:

”Det kunne man godt opfordre til. Vi kan alt muligt i AKB, København, men derfor kan vi godt lære noget af FFB. Det her med at bevæge os lidt ud af vores egne siloer og gå på besøg hos hinanden, det kan noget.”

Den bliver straks grebet på den anden side af bordet, hvor Tone Baagøe Jensen med sympati-nik fra de andre bestyrelsesmedlemmer indskyder:

”Vi vil da rigtig gerne besøge Lundtoftegade.”

Og den aftale kom selvfølgelig straks i stand.

Har Delehusene fanget din interesse?

Her kan du læse mere om Delehusene og skrive dig på en interesseliste https://www.kab-bolig.dk/delehusene

Har du spørgsmål til beboerdemokratiet og naboskabet i Delehusene, er du velkommen til at kontakte Nynne Kjøller Stadelund, boligsocial konsulent i FFB på nynst@kab-bolig.dk

Seneste nyt

Andre læste også