Liv Mellem HuseneKonkurrence: Sommer i KAB-Fællesskabet

Konkurrence: Sommer i KAB-Fællesskabet

Så blev det endelig sommer og glade sommeraktiviteter pibler frem rundt omkring i KAB-Fællesskabet. Del et foto og deltag i konkurrencen om godter fra Social Foodies

Arkivfoto fra fejring af et jubilæum i 2019 i Milestedet, Boligselskabet AKB, Rødovre.

Sommerfester, fælles grillaftener, loppemarkeder, hygge i gården eller på fællesarealerne, sommerstemning på ejendomskontoret og meget andet. Lyset og det lune vejr inspirerer til mange gode aktiviteter.

I det første nummer af KABnyt efter sommerferien vil vi gerne vise billeder fra nogle af de mange sommeraktiviteter i KAB-Fællesskabet. Vi opfordrer bestyrelser og medarbejdere til at dele et foto fra en sommeraktivitet i jeres afdeling. Vinderen af konkurrencen får tilsendt en gaveæske med godter fra Social Foodies til deling i afdelingen eller på ejendomskontoret.

Sådan gør du

  1. Send et sommerfoto til: kommunikation@kab-bolig.dk
  2. Skriv i mailen svar på: Hvilken fællesaktivitet har du fotograferet? I hvilken afdeling?
  3. Slut af med dit navn og telefonnummer (så vi kan kontakte dig, hvis du vinder)
  4. Deadline for at indsende fotos: 5. august 2022.

OBS: Hvis dine billeder går tæt på personer (portrætlignende), skal du sikre dig deres samtykke til, at billederne må blive publiceret i KABnyt.

Præmien uddeles efter lodtrækning blandt de bedste. Vi bringer et udvalg af de indsendte fotos i KABnyt den 17. august 2022, og vinderne af konkurrencen vil modtage direkte besked.

Seneste nyt

Andre læste også