DemokratiBoligpolitikPolitikere anerkender udfordringerne med boligsocial anvisning

Politikere anerkender udfordringerne med boligsocial anvisning

Netop nu forhandler BL’s 1. kreds og Københavns Kommune om en ny udlejnings- og anvisningsaftale. Vi har spurgt de politiske partier på rådhuset, hvad de mener om de problemer, anvisningen medfører i nogle boligafdelinger. Se deres svar her

Grafisk illustration af pres

Den boligsociale anvisning er en grundlæggende del af sektorens formål og DNA. I KAB-Fællesskabet er vi stolte af at kunne rumme mange slags borgere, også de udsatte. Men i dag fungerer anvisningen langt fra optimalt i alle boligafdelinger.

KAB savner et socialfagligt fokus. Der anvises beboere uden basal bo-evne (de kan have svære psykiske lidelser, være voldsomt udadreagerende, truende og voldelige), de anvises massivt til boligafdelinger med billige boliger uden skelen til beboersammensætningen, og de får ikke den nødvendige bostøtte, da de ofte afviser den.

Hvad det kan betyde for en boligafdeling, fortæller forpersonen for Øbrohus på Østerbro om her

Hvad mener politikerne?

Vi sendte nedenstående tre spørgsmål samt en indledende tekst til gruppeforpersonerne for Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre i Københavns Kommune.

  1. Mener I, at borgere med svære psykiske lidelser, voldsom udadreagerende adfærd og lign. kan anvises til almindelige, almene familieboliger?
  2. Mener I, at den nuværende bostøtte til anviste, udsatte borgere i de almene boligafdelinger er god nok?
  3. Der er fra bestyrelsesmedlemmer i almene boligafdelinger kritik af, at den kommunale anvisning koncentrerer udsatte borgere i få boligafdelinger med billige boliger. Forstår I den kritik?

Vi har fået svar fra tre partier, som vi bringer under næste afsnit.

Begrænset politisk interesse, men forslag til løsninger

Med svar fra kun tre partier tænker man uvilkårligt, at den politiske interesse for emnet er begrænset.

Til gengæld repræsenterer de tre partier begge fløje i borgerrepræsentationen, og tager vi de positive briller på, må vi konstatere, at der er forståelse for de problemer, sektoren oplever med kommunal anvisning og manglende bostøtte.

Ikke mindst er det opløftende at vide, at socialborgmesteren vil styrke bostøtten og undlade at anvise til særligt udsatte boligafdelinger.


Svar fra Radikale Venstre, v. gruppeforperson Christopher Røhl:

”Det er… vigtigt, at vi… sørger for at have de rette redskaber til at understøtte beboeren”

gruppeforperson Christopher Røhl
  1. Boligen – et hjem – er et af de vigtigste redskaber, vi har til at hjælpe udsatte borgere til en bedre tilværelse. Det er den sociale anvisning et vigtigt greb til, og det kan være til almindelige, almene familieboliger, men det er selvfølgelig altid optimalt, at det er til en bolig, der afspejler den enkeltes behov. Det er samtidig vigtigt, at vi i forlængelse af anvisningen sørger for at have de rette redskaber til at understøtte beboeren og det boligområde, de flytter til, på bedst mulig måde. Det kan blandt andet være gennem tilbud om sociale vicevært eller andre stabiliserende indsatser fra kommunen eller i samarbejde med boligselskabet.

2.
Det er hele tiden vigtigt, at vi finder tilfredsstillende løsninger for de udsatte borgere, resten af beboerne og boligselskaberne. Den sociale vicevært er ét greb, som vi har gjort os gode erfaringer med, men vi er også positivt indstillet overfor, hvis der er andre greb, vi kan bruge for at skabe et trygt og godt miljø i de almene boliger, der har sociale anvisninger. Det vil vi også være optaget af i den kommende aftale med BL’s 1. Kreds.

3.
Vi sigter efter, at der bliver fordelt så ligeligt og bredt som muligt ved fordelingerne, som aftales med BL’s 1. Kreds. Det er selvsagt en udfordring, når der bygges boliger, hvor der ikke er muligt at anvise på grund af prisen, men den udfordring rammer ikke kun de udsatte borgere, og derfor er vi i radikale venstre generelt optaget af, at der kommer flere almene boliger, der er til at betale.


Svar fra Det konservative Folkeparti, v. socialordfører Line Ervolder:

”Ingen skal føle sig utrygge i eget hjem”

socialordfører Line Ervolder
  1. Hvis man er psykisk syg og velbehandlet, vil jeg mene, at man kan bo i en almen bolig på lige vilkår som alle andre. Meningen med at bygge alment er netop, at nogle grupper får mulighed for at få adgang til en bolig de ellers ikke ville have råd til og dermed leve et liv som alle andre. 

2.
Men jeg medgiver, at hvis beboersammensætningen bliver for “skæv”, så får man ikke en inkluderende effekt, men opnår nærmere, at de ressourcestærke flytter, fordi de kan. Derfor skal det være muligt at kigge på sammensætningen af beboere, inden at man bliver anvist en bolig. Hvis man som borger ikke har mulighed for at opretholde en almindelig daglig livsførelse, har man ret til støtte fra kommunen til dette, ellers giver det ikke meget mening at have sin egen bolig. Vi vil anse det som værende omsorgssvigt at leve i isolation uden at få støtte til at klare sig selv. Om den nuværende indsats er tilstrækkelig, er meget individuel og sikkert ikke god nok i alle tilfælde. 

3.
Hvis man som beboer har en meget udadreagerende og voldelig adfærd, skal det være muligt at fratage den borger sin bolig. Ingen skal føle sig utrygge i sit eget hjem. Der skal forinden kigges på, om man har hjulpet denne borger godt nok til evt. udredning/behandling i psykiatrien eller andre sociale tiltag, inden man tager et så drastisk skridt. Men muligheden skal være der. Det kan være, at den borger er bedre egnet til et mere støttende botilbud, så som en skæv bolig eller en beskyttet enhed, hvor der er de relevante socialfaglige indsatser. 


Svar fra Enhedslisten, v. socialborgmester Karina Vestergård Madsen:

”… nogle boligafdelinger har brug for i en årrække at blive friholdt for nye anvisninger”

socialborgmester Karina Vestergård Madsen
  1. København skal være en mangfoldig og rummelig by. Derfor skal vi sikre, at der også er plads til udsatte og sårbare borgere. Men det er helt afgørende, at den enkelte får den bolig, som passer bedst til deres behov. Derfor har vi i København tre forskellige typer boliger til mennesker med psykiske lidelser. Det er botilbud, skæve boliger og almene familieboliger. Nogle borgere har brug for et midlertidigt botilbud, før de er parat til en almen bolig, andre vil kun kunne fungere i en skæv bolig.

2.
Med den nye hjemløsereform, som netop er blevet vedtaget, kommer vi til at styrke bostøtten til alle tidligere hjemløse, som får tildelt en almen bolig. Bostøtte vil følge borgeren så længe, det er nødvendigt og vil blive individuelt tilpasset. Det er en opgradering af bostøtten i forhold til tidligere. 

3.
Jeg er helt enig i, at nogle boligafdelinger har brug for i en årrække at blive friholdt for nye anvisninger, netop fordi det er helt afgørende, at der i alle boligafdelinger er en mangfoldig sammensætning.

Seneste nyt

Andre læste også