Særligt op til et valg møder vi politikerne på gader og stræder. Nogle deler roser ud, andre byder på kaffe, og de vil alle gerne i dialog med vælgerne.
”Vi har samlet et par bud på gode spørgsmål, som bestyrelserne i KAB-Fællesskabet kan gøre brug af, når de møder en kandidat på deres vej. Spørgsmålene udspringer af temaer, vi er optaget af, og som kræver hjælp fra Folketinget for, at vi kan komme i mål med varige løsninger,” siger Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.
Her følger de fire spørgsmål samt baggrunden for KAB-Fællesskabets fokus på temaet.
Hvad vil du og dit parti gøre for, at inflation og energikrise ikke fører til flere hjemløse?
Inflation og energikrise er en hård cocktail for beboere med en presset økonomi.
KAB-Fællesskabet rummer ca. 64.000 boliger i Storkøbenhavn. I nogle områder rammes beboerne ekstremt hårdt af de stigende varmeudgifter, andre er allermest pressede på el og de generelt stigende leveomkostninger.
Jens Elmelund, adm. direktør i KAB, siger om situationen:
”Vi har de sidste par måneder set tegn på, at flere beboere har svært ved at betale huslejen. Det kommer til udtryk i en stigning i antallet af rykkere, som vi sender ud, når beboerne er bagud med huslejen. Det risikerer at udvikle sig til en stigning i antallet af udsættelser, og det bekymrer os naturligvis. Vi følger situationen tæt – både i tallene og de meldinger, vi modtager fra vores lokalt placerede medarbejdere. Det er rimeligt at forvente, at vi først vil se tendenser i tallene med forsinkelse, fordi mange vil forsøge at klare huslejen ved at låne af venner, optage kviklån eller lignende.”
De almene boligorganisationer gør, hvad de kan for at hjælpe de beboere, der er særligt trængt økonomisk, med fx indsatser for at passe på huslejen og rådgivning og sparetips.
Men bekymringen for en stigning i antallet af udsættelser er reel. Og det er dyrt for samfundet, når en borger bliver hjemløs. En aktuel BL-undersøgelse viser, at det i høj grad er unge og enlige forældre, der lige nu har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
Hvordan vil I sikre, at CO2-udslippet fra byggebranchen sænkes?
Vores byer har vokseværk. I Danmark bygges der årligt flere millioner kvadratmeter, og globalt står byggeriet for ca. 40 % af CO2-udleningen. Alene produktionen af cement udgør 7 %, hvilket er mere end den samlede udledning fra private biler.
I Danmark opføres langt de fleste byggerier af beton, mineraluld og skalmure i tegl. Produkter, der under produktionen udleder meget CO2. Og selvom det er blevet politisk besluttet, at der i Bygningsreglementet indføres krav til bygningers klimaaftryk fra 2023, er det ikke nok.
”De nye krav i Bygningsreglementet er ikke skrappe nok. Vi ser gerne, at der kommer benhårde, ambitiøse krav til byggeriets CO2-udslip. Det kan i første omgang fordyre byggeriet, men så må vi finde løsninger på det,” konstaterer Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB.
En metode til at nedsætte CO2-udslippet er at gøre det lettere og billigere at anvende træ og genanvende materialer. Træ er et meget miljøvenligt byggemateriale, og i forhold til dets vægt er det også et af de stærkeste materialer. I Danmark er det dog dyrere at bygge med træ end beton, ligesom det er sværere at leve op til bl.a. støjkravene i BR.
”I vores nabolande, Sverige og Norge, er man begyndt at bygge højt og stort i træ. Det kan vi lære af i Danmark. Måske skulle man arbejde på at få et fælles bygningsreglement for de nordiske lande,” siger Rasmus Jessing.
Hvordan vil I sikre bedre hjælp til psykisk syge i egen bolig?
Psykisk sårbare beboere er velkomne i de almene boliger. Problemet opstår, når den nødvendige hjælp ikke følger med. I KAB-Fællesskabet kommer det bl.a. til udtryk i en stor mængde naboklager relateret til psykisk syge.
”Vores Juraafdeling modtager mange klagesager, der er relateret til psykisk sårbare beboere. Det kan fx handle om råb og larm fra boligen eller generel frygt for, hvornår det klikker for personen. Det er ikke rimeligt, at den psykisk syge mangler hjælp, ligesom det heller ikke er en rimelig situation for naboerne,” forklarer Jens Elmelund.
En anden udfordring viser sig, når en beboer er så dårlig, at lejligheden går i forfald. Det opdages fx ved fraflytning, eller hvis naboerne klager over lugtgener.
”Udover de menneskelige omkostninger, kan vi også risikere at stå tilbage med en enorm regning for istandsættelse. Og den kan falde tilbage på de øvrige beboere, hvis den pågældende ikke kan betale og ikke er anvist af kommunen,” forklarer Jens Elmelund.
Det er ikke første gang, KAB rejser spørgsmålet om hjælp til psykisk syge i egen bolig. I 2015 sendte KAB en adventskalender med forslag til politikerne heriblandt forslag om et psykiatrisk hjælpehold, der kan møde borgeren i hjemmet og kontaktes 24-7 af alle bekymrede.
KAB har også arbejdet med at øge viden om psykisk sårbare beboere og udarbejdet en guide målrettet boligorganisationerne i København.
Hvordan kan vi fjerne forhindringerne for almene boligers overgang til vedvarende energi?
Hver sjette dansker bor alment. I 600.000 boliger fordelt på 7.000 afdelinger. Det betyder, at der er 1.000.000 almene beboere og forbrugere af energi. I Danmark står vi lige nu i en energikrise, som udover at presse økonomien også giver anledning til at arbejde mere målrettet på at producere et endnu større omfang af egen grøn energi herhjemme.
Der ligger et enormt energipotentiale på toppen af de almene boliger, som tilsammen har et tagareal på ca. 2.000 hektar (20 kvadratkilometer). Og hvis en fjerdedel af det almene tagareal bliver benyttet til solceller, vil det give en stigning på 39 % af hele Danmarks samlede solenergi pr. maj 2021, ifølge tal fra BL – Danmarks Almene Boliger.
Det er grøn energi, der vil spare klimaet for 80.000 ton CO2-udledninger, og samtidig vil det give de almene beboere sikkerhed for at kunne betale el- og varmeregningerne. Desværre bliver der spændt ben for de Vedvarende Energifællesskaber (VE-fællesskaber).
”EU-direktiver giver faktisk mulighed for at lave VE-fællesskaber, men den danske lovgivning på området fordrer ikke til tilblivelsen af flere VE-fællesskaber, bl.a. fordi afgifter udgør så stor en del af de samlede energiomkostninger i Danmark. Det gør, at de økonomiske fordele ved energifællesskaber forsvinder,” siger Jan Cronqvist, energi- og varmekonsulent i KAB og ekspert i solceller, og fortsætter:
”Samtidig er der ofte udfordringer i samarbejdet med netselskaberne, når almene boligafdelinger ønsker at skabe VE-fællesskaber. Hvis ikke der er en fælles interesse i at anlægge solceller, bliver det urentabelt at etablere de klimavenlige tiltag, og dermed bliver de aldrig til noget.”
Det er to åbenlyse forhindringer for VE-fællesskaber, som skal løses politisk, hvis den almene sektor skal have mulighed for at bidrage til den grønne omstilling – og potentialet er der på toppen af boligafdelingerne.