København gør det godt og er en by, som mange gerne vil bo i. Mange kommer fra det store udland for at arbejde og mange for at studere.
”København vokser, og det er fantastisk, men det skaber også store udfordringer, især når det kommer til boliger, der er tilgængelige og betalelige for almindelige københavnere,” siger Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen.
Og så er der børnene, som bliver født og opvokser i byen. Hvor skal de bo? Det spørgsmål har Sophie Hæstorp Andersen stillet sig selv, både som overborgmester og som mor til to unge mennesker på 15 og 19 år.
”De skal jo som andre københavnerbørn helst have mulighed for at blive boende i byen, hvis de har lyst til det,” siger hun.
Hun peger samtidig på, at København risikerer at blive så dyr at bo i, at mennesker med helt almindelige indkomster som pædagoger, SOSU-assistenter og lærere ikke længere kan bo og arbejde i byen.
Baggrunden for problemet er, at over de sidste 15 år er antallet af københavnere vokset med omkring 80.000, mens der kun er bygget nye boliger til 40.000. Heraf har kun en meget lille andel altså været almene boliger.
“Vi har i kommunen brug for at kunne skrue bissen på og i forbindelse med en lokalplan sige, at man altså ikke kan gå i gang med de private boliger, hvis man ikke samtidig tager spadestik til de almene”
10.000 almene boliger de næste 12 år
Derfor skal der bygges 40.000 nye boliger over de næste 12 år, planlægger politikerne på Københavns Rådhus i forbindelse med den kommunalplan, som skal vedtages i 2024.
Og det er essentielt, at hver fjerde nye af dem, bliver almen. Står det til overborgmesteren, skal der altså bygges mindst 10.000 nye almene over de næste 12 år.
Sophie Hæstorp Andersen kommer med et meget direkte opråb til boligministeren om at sikre kommunen værktøjer, der gør det muligt. Hun peger blandt andet på behovet for en såkaldt rækkefølgeplan, så de almene boliger ikke havner sidst i køen, når en lokalplan skal føres ud i livet. Eller i sidste ende helt bliver glemt.
”Regeringen nøler med at gribe ind med en boligplan. Vi har i kommunen brug for at kunne skrue bissen på og i forbindelse med en lokalplan sige, at man altså ikke kan gå i gang med de private boliger, hvis man ikke samtidig tager spadestik til de almene,” siger Sophie Hæstorp.
Hæv maksimumbeløbet
Overborgmesteren efterlyser samtidig, at regeringen hæver det såkaldte maksimumbeløb – det beløb som en almen bolig maksimalt må koste. Også selv om et større maksimumbeløb får betydning for huslejen. Det skyldes, at prisudviklingen i hovedstaden betyder, at man i dag reelt ikke kan bygge almene boliger – det er for dyrt.
”Jeg har bedt min forvaltning se på, hvad det vil koste på huslejerne at hæve maksimumbeløbet. Det kan også godt være, at det blot skal være midlertidigt, mens vi følger priserne på byggematerialer, inflation og priserne på byggerier i det hele taget, siger overborgmesteren, der forestiller sig, at man kunne hæve maksimumbeløbet med 20 procent.
Hun understreger samtidig, at der skal sættes ind på en lang række områder for at få bygget de 25 procent almene boliger, som er målet i Københavns Kommune.
Hun peger bl.a. på, at kommunen har forenklet sagsgangene, så det er blevet hurtigere at få godkendt almene byggesager. Endeligt peger hun på, at et godt samarbejde mellem kommunen og den almene sektor er utrolig vigtig.
”Det er vigtigt med et tæt, tillidsfuldt og ambitiøst samarbejde med de almene selskaber, så vi kan få bygget så hurtigt som muligt. Skal vi have en rigtig blandet by, er der jo netop brug for alle mulige forskellige boformer side om side. Ejerboliger, andelsboliger og almene. Nogle steder skal der fortættes, andre steder skal der måske udvikles noget helt nyt. Her har den almene sektor jo været med til at udvikle helt fantastiske boliger – og sådan skal det også være i fremtiden,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Læs også interview med tidligere overborgmester Frank Jensen
Læs også interview med tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen
Læs Jens Elmelunds kommentarer
