DemokratiBoligpolitikJens Kramer Mikkelsen: Det private og almene skal i øjenhøjde

Jens Kramer Mikkelsen: Det private og almene skal i øjenhøjde

Det er ikke til at se det ved første øjekast. Men manden i sort t-shirt, som lidt forsinket tager imod i et mødelokale ovenpå den lokale MENY i Nordhavn, har om nogen præget Københavns boligudvikling gennem de seneste 30 år

Tema: Ingen blandet by uden almene boliger

Målet er, at hver fjerde nye bolig i København skal være almen. Men de seneste år har kun hver tiende været almen. KABnyt har spurgt tre overborgmestre – to forhenværende og den nuværende – hvad der skal til for at sikre en blandet, mangfoldig hovedstad med plads til alle typer af borgere. 

Som overborgmester, direktør i Ørestadsselskabet, chef for By & Havn og nu i NREP, det private ejendomsselskab, hvor han som byudviklingsdirektør er med til at udvikle områder, som fx Tingbjerg og Jernbanebyen, hvor det private og det almene rykker sammen og skaber nyt.

Men fordi der nu er privat afsender på Jens Kramer Mikkelsens lønseddel, betyder det ikke, at han har glemt det almene og det sociale.

I et interview med KABnyt giver han sit bud på, hvad der er brug for i hovedstaden for at sikre den blandende by, som han fortsat er varm fortaler for. Men først et historisk view; for Kramer er en mand, som både kan detaljen om den almene aktie i – fx den kommende Jernbaneby – og det brede, historiske perspektiv i Københavns udvikling.

Boligpolitikken er nøglen

”Gennem de sidste 100 år har man set en direkte sammenhæng mellem byens velstand og dens boligpolitik. Boligpolitikken har været nøglen til forståelsen af, hvorvidt det gik godt eller skidt i byen,” siger Kramer.

Det er rigtigt, at der er nogle udfordringer lige nu for det almene. Det skal håndteres. Men det er ikke exceptionelt, at der i perioder har været meget lidt byggeri – om det så er alment eller privat, fortæller Kramer, som selv var overborgmester fra 1989 til 2004. 

Den store udflytning

Han beskriver, hvordan man i efterkrigstiden, i 60’erne og 70’erne, oplevede en kæmpe udflytning fra København til nye boligområder i omegnen – til parcelhusområder og til store almene boligområder. Netop fordi man ikke i byen havde tilstrækkeligt egnede, sunde familieboliger.

Det førte igen til en periode med sanering op igennem 70’erne og 80’erne. I den periode var det Jens Kramers forgænger, Egon Weidekamps, helt store øvelse at gøre byen sundere at bo i.

Sund byfornyelse

Siden kom byfornyelsen på Vesterbro i 90’erne, de nye kvarterer – ikke mindst Ørestad og udviklingen af havneområderne, som var en del af grundstenen til det København, vi kender i dag. En periode, hvor den almene sektor i øvrigt tog et stort ansvar og fx hjalp med genhusning i forbindelse med byfornyelsen og var med til at skabe Ørestad, pointerer Kramer.

“Vi skal sikre boliger til alle livsfaser”

Den blandede by er målet

I nutidens København understreger Kramer vigtigheden af at skabe en by, der rummer betalelige boliger for almindelige indkomster og en mangfoldighed af boligtyper og ejerformer. Ikke blot ungdoms- og ældreboliger, bofællesskaber og boliger til singler, men også familieboliger, der kan støtte en varieret demografi.

”Vi skal sikre boliger til alle livsfaser – for familien eller hende, der er færdig som lærling til den ældre borger, og det kræver en blanding af boligstørrelser og ejerformer,” siger han.

Økonomien er en udfordring

En af de mest presserende udfordringer i dag er at sikre økonomisk overkommelige boliger. Det kan ikke løses af markedet alene og kræver almene boliger. Kramer foreslår konkrete løsninger, såsom justering af det nuværende maksimumsbeløb, der regulerer omkostningerne ved alment boligbyggeri.

”Vi bør overveje en yderligere regionalisering af maksimumsbeløbet, så det reflekterer de faktiske omkostninger i forskellige dele af landet. Det vil ikke alene give en mere fleksibel tilgang til boligbyggeri, men også sikre, at almene boliger fortsat kan være en overkommelig mulighed for de fleste,” siger Jens Kramer Mikkelsen.

Mere fortætning og fleksibilitet

Men et højere beløb kan ikke gøre det alene. Ud over fortætning i nogle områder taler Jens Kramer Mikkelsen også varmt for behovet for innovation i byudviklingen og i byggeriet. Han nævner koncepter som fleksible boliger, der kan tilpasses familiers skiftende behov.

”Jeg har været med til at udtænke løsninger, hvor man fx kan inddrage værelser fra en lejlighed og bruge i nabolejligheden, når behovet skifter, hvis ungerne flytter eller ved en skilsmisse. Men enkelt er det ikke…”

Vi skal være mere innovative og fleksible i vores tilgang til boligdesign.  siger han og fortæller om den almene afdeling på Østerbro, hvor han selv voksende op – og hvor der var mulighed for at leje et ekstra værelse, når pladsen blev for trang i den 2 ½ værelses lejlighed til forældrene og de to brødre.

Samarbejde mellem almene og private er vejen

Og netop innovation, udvikling og mere boligbyggeri er fortsat vejen frem, hvis man spørger Kramer. Ikke fordi han tror på, at priserne på nybyggeri vil falde. Men i bedste fald kan man holde dem i ro, så de fleste kan være med i fremtidens København.

”Samarbejdet mellem almene boligselskaber og private udviklere skal være i øjenhøjde, og vi kan ikke lade markedet alene håndtere disse udfordringer. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem den private sektor og de almene selskaber indgår tidligt i byudviklingsprocesserne for at sikre en velintegreret, blandet by,” slutter Kramer.

Læs også interview med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen

Læs også interview med tidligere overborgmester Frank Jensen

Læs Jens Elmelunds kommentarer

Fakta om maksimumbeløbet

Siden 2005 har der været en øvre grænse for, hvad det må koste at opføre et alment nybyggeri, kaldet maksimumsbeløbet.

Det beregnes i pris pr. kvadratmeter og et tillæg pr. boligenhed. Maksimumbeløbet varierer i forhold til boligtype og geografi.

Maksimumsbeløbet udgør i alle kommuner i hovedstadsområdet 23.760 kr. for familie- og ungdomsboliger og 34.540 kr. for ældreboliger (gældende for nybyggeri, som får godkendt skema B i 2024).

Beløbet reguleres én gang årligt pr. 1. januar.

Graf over prisudvikling
Grafen viser udviklingen i de faktiske byggepriser (blå) og maksimumbeløbet (rød) siden 2015. Som det fremgår, er gabet mellem de to tal voksende, hvilket er en væsentlig forhindring i at nå målet om 25 % almene boliger i alle nybyggerier i København.

Seneste nyt

Andre læste også