Den udenlandske interesse for Taastrupgaard på den københavnske vestegn begrænser sig ikke til energiløsninger. En råkold januardag havde en journalist fra Svenska Dagbladet sat beboere og medarbejdere i Taastrupgaard stævne for at høre om de store byggeprojekter, der kommer til at forandre bebyggelsen for altid.
Du kan læse mere om forandringerne i Taastrupgaard her
Trygge Taastrupgaard
En af dem, var formand Oguzcan Yüksel, der er stolt over Taastrupgaard. Her har han boet hele sit 28-årige liv, har sine venner og føler sig hjemme. Alligevel kan han fortælle journalisten, at han ser på den igangværende nedrivning af boliger og ombygninger med ophøjet ro. Han tror på, det kan blive godt. For de nedrivninger, beboerne har godkendt, kom med et krav: Ingen skulle blive tvunget til at forlade Taastrupgaard permanent. For de fleste beboere vil faktisk helst blive boende i boligafdelingen.
Det gælder også Conny Berling, der har boet her i 50 år. Om to år, kommer den rullende renovering til Connys blok, og det er hendes tur til at blive genhuset. Midlertidigt, understreger hun.
Hjælper det at rive boliger ned?
At rive boliger ned har indtil nu været utænkeligt i Sverige. Måske netop derfor kigger svenskerne over sundet for at se, hvordan den slags fungerer. Artiklen understreger dog, at der ifølge BUILD (Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet) ikke er overbevisende evidens for, at det vil løse problemerne.
Er du lidt kyndig ud i det svenske, kan du læse hele artiklen her
Udover interviews med beboere og medarbejdere indeholder reportagen bl.a. også beskrivelse af den danske parallelsamfundspakke og kommentarer fra forskeren Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet.