Så faldt rammerne for den kommunale anvisning til almene boliger i København 2024-2027 endelig på plads. Er rammeaftalen så bedre end den gamle? Svaret er ubetinget JA, hvis du spørger Flemming Biirsdahl, der sidder i KAB’s bestyrelse og er næstformand i Øbrohus – AKB, Københavns boligafdeling på Østerbro.
”Det er den bedste aftale, der nogensinde er lavet med Københavns kommune, fordi den giver små boligafdelinger samme beskyttelse som de store, når det drejer sig om at stoppe kommunal anvisning, hvis beboersammensætningen bliver for skæv,” fortæller Flemming med slet skjult begejstring.
Fire gode nyheder
Aftalen, der er forhandlet på plads mellem BL’s 1. kreds og Københavns Kommune, er ganske omfattende. Men der er i hvert fald fire gode nyheder for beboerne:
- Der anvendes en såkaldt ’afdelingstrappe’ ved anvisning til de små boligafdelinger med under 1.000 beboere (den magiske, nedre grænse for at kunne komme på en af listerne over udsatte boligområder), der nedtrapper den kommunale anvisning, når andelen af sårbare beboere bliver for høj. I afdelingstrappen baseres sårbarhed på de kriterier, som kendes fra de statslige lister, dvs. beskæftigelse, uddannelse, indkomst og antallet af dømte. Det betyder, at små boligafdelinger som fx SAB Skyttevænget, SAB Abildgården og Øbrohus, der har mange små, billige boliger og derfor har taget i mod rigtigt mange kommunalt anviste borgere, fremover bliver næsten fredet. Efter trappemodellen får kommunen kun 3 ud af 18 ledige boliger i disse afdelinger.
- Ordningen med ’Særboliger’ udfases. Særboliger betød, at der skulle udpeges 1 % af boligerne, som kommunen altid rådede over. Det vil sige, at kommunen reelt kunne anvise mere end 33 % af de ledige boliger i boligafdelinger med særboliger.
- Ventelisten prioriteres, når aftalen er udmøntet i de enkelte boligorganisationer. Dvs., at den første ledige bolig vil gå til ventelisten og ikke som før til kommunen. Det betyder meget for de boligafdelinger, der har en lav fraflytningsprocent.
- Kommunen afsætter 30,2 mio. kr. årligt til bedre bostøtte til socialt sårbare beboere. Der etableres et udvalg, Fagligt Forum, hvor boligorganisationer og kommune løbende har dialog om anvisningen og samarbejder om at forebygge udsættelser.
Du kan se den herligt uddybende udgave af rammeaftalen (111 sider) her og resuméet (7 sider) her
Det er gode initiativer, der vil komme mange til gode. Når det er sagt, er der også plads til forbedring i den næste forhandling, mener både Flemming Biirsdahl og Louise Hammer, boligsocial chef i KAB.
KAB er klar til at bidrage
”Jeg kunne godt tænke mig, vi var nået længere med aftaler omkring sociale viceværter. Det kunne godt være mere konkret,” mener Flemming.
Louise er enig, men ser frem til, at Fagligt Forum bliver en realitet.
”Kommunen inviterer her til løbende dialog, og i KAB vil vi meget gerne byde ind. Vi er klar til at deltage i morgen.”
Boevne skal have fokus
Den nye aftale indeholder meget om, hvor mange der anvises, men ikke så meget om hvem. Som tidligere beskrevet i KABnyt er det ikke alle, der er klar til at bo i en almen familiebolig.
”Mange boligorganisationer har helt klart oplevelsen af, at der over de seneste år er blevet anvist langt flere beboere med ringere boevne end tidligere. Vi oplever flere kommunalt anviste borgere med voldsom, udadreagerende adfærd, og boligafdelinger har flere steder en utryg ejendomsdrift, som håndterer personfarlige beboere i deres hverdag,” konstaterer den boligsociale chef, der dog generelt er positiv overfor aftalen og afventer at se, hvordan den kommer til at virke i praksis.
Bredere fordeling af anviste borgere
Kommunens behov for at kunne anvise boliger er ikke faldet – tværtimod. Så når de små boligafdelinger med billige boliger får færre kommunalt anviste beboere, betyder det, at andre boligafdelinger får flere. I de dyrere boliger kan det bl.a. ske med huslejestøtte.
Kommunen har fortsat mulighed at oprette både udslusningsboliger med kommunalt tilskud og boliger med midlertidigt huslejetilskud fra en statslig pulje, så hjemløse kan få en bolig. Kommunen udvælger dem blandt de boliger, som boligorganisationerne i forvejen stiller til rådighed. I disse boliger skal kommunen have særligt fokus på, at lejeren skal i beskæftigelse, fordi tilskuddene er midlertidige. Lejeren skal kunne fastholde boligen, når tilskuddet udløber.
Fakta om udlejningsaftalen
Københavns Kommune og BL’s 1. kreds har siden 2007 indgået 4-årige rammeaftaler om udlejning og anvisning af de almene boliger. Den nye aftale har ikke haft en let fødsel – forhandlingerne mellem BL’s 1. kreds og Københavns Kommune har taget omkring 16 måneder. KAB-Fællesskabet er en vigtig del af det almene boligmarked i København, så KAB havde en repræsentant med i forhandlingerne.
Rammeaftalen trådte i kraft 1. januar i år og dækker perioden 2024-2027. Den skal nu udmøntes i konkrete aftaler for hver boligorganisation. Aftalen gælder ikke for almene ældreboliger, hvor der skal forhandles en separat aftale.
Faktaboksen er revideret den 22. januar 2024.