KAB har her til morgen meddelt beboerne i tre af de højeste huse i SAB Bellahøj II, at aftenens storm betyder, de skal evakueres.
Beboerne bliver kørt til Hotel CABINN Metro mellem kl. 15-17 i eftermiddag, og her kan de opholde sig indtil stormen er aftaget og bygningerne på Bellahøj er sikret – forventeligt i morgen lørdag.
Kundedirektør i KAB, Sanne Kjær, siger:
”Beboernes sikkerhed er det altafgørende for os. Vi har fået besked om, at aftenens storm kan nå kritiske vindhastigheder for bygningernes stabilitet, og derfor skal beboerne selvfølgelig ud. Vi gør alt, hvad vi kan for, at de føler sig trygge og taget hånd om i den her situation, som bestemt ikke er rar. Derfor arbejder vi også på højtryk for at få gennemført genhusningen af beboerne hurtigst muligt.”
Området omkring bygningerne afspærres under evakueringen.
Pressehenvendelse sker via telefon: 51 23 53 60