KAB havde skærpet opmærksomheden omkring vejret tidligt på ugen, men først torsdag aften stod det klart, at middelvinden med stor sandsynlighed ville ramme de kritiske vindhastigheder for Samvirkende Boligselskabers (SAB) Bellahøjhuse fredag den 17. februar 2023. Kritiske, fordi tekniske beregninger viser, at husenes stabilitet ikke lever op til normerne for sikkerhed, når de er udsat for kraftig blæst.
Samme aften sendte KAB derfor et SMS-varsel om evakuering til beboerne i de tre mest udsatte huse.
Dagen efter aktiverede KAB et omfattende beredskab med opgaven om at evakuere de 149 husstande med i alt 280 beboere. En kædereaktion af aktiviteter gik i gang. Busser og hotel skulle bookes. Lokale SAB-medarbejdere og vagtfirma indkaldes til at hjælpe og guide på stedet. Kommunalt ansatte til at hjælpe med ældre og sårbare beboere. Dyrepensionat til at hente kæledyr. Listeførere til at sikre overblik. Afspærring af området. Pressehåndtering. Med meget mere.
Beslutningen om evakuering blev understøttet af et rømningspåbud fra bygningsmyndigheden i Københavns Kommune, der understregede, at de tre huse skulle være rømmet inden fredag kl. 18.00.
Vi har talt så meget om det – nu skete det
På Bellahøj deltog driftslederassistent Jane Dalgaard i det lokale beredskab.
”Vi har talt så meget om det, og det har været tæt på et par gange. Nu skete det. Det var virkelig godt at opleve, at alle kendte deres roller. Der var også god stemning på trods af den alvorlige situation,” siger hun.
En af hendes konkrete opgaver bestod i at hjælpe ældre beboere, der skulle overnatte på plejehjem, fra deres bolig ned til de bestilte taxa’er.
”Der er selvfølgelig nogle eftertanker. Der var spørgsmål, som måtte håndteres i situationen. Fx taxibon’er til returkørsel for de ældre, som overnattede på plejehjem. Her kunne jeg trække på min fortid i hotelbranchen, hvor man er vant til at løse tingene på stedet,” forklarer Jane Dalgaard.
Velfungerende hotel, men kø til middagsmaden
Langt hovedparten af de 280 beboere valgte at tage imod tilbuddet om bustransport til Hotel CABINN Metro, hvor 109 værelser blev booket for natten. Tre ældre beboere overnattede på plejehjem. De resterende beboere sørgede selv for indkvartering. Derudover fik to katte og en hund en overnatning på dyrepensionat.
”Vi satte mange kræfter ind på at få beboerne til at føle sig trygge i en situation, som bestemt ikke er rar. Praktikken lykkedes i vidt omfang, men der er også rum for forbedringer. Fx oplevede nogle af beboerne for lang kø til middag på restauranten. Nu evaluerer vi forløbet og justerer beredskabsplanen, hvor vi kan,” forklarer Sanne Kjær, kundedirektør i KAB.
Ingen skader efter stormen
Lørdag morgen gennemgik teknikere husene, og frikendte dem for skader efter stormen. Beboerne kunne vende hjem.
John B. Sørensen, formand for Samvirkende Boligselskaber konstaterer:
”Det var godt at se, at beredskabsplanen fungerede. Jeg er imponeret over både medarbejdernes indsats og beboernes måde at møde situationen på. Alle samarbejdede. Det ændrer ikke på, at det er en svær situation for beboerne, men det viser, at vi ved fælles hjælp kan klare meget.”
Et spørgsmål om sikkerhed
Et af de spørgsmål KAB har fået efter evakueringen, lyder omtrent sådan her: Husene står endnu. Er det overhovedet nødvendigt at evakuere næste gang det blæser?
Bent Feddersen, Senior Technical Manager i Rambøll, der har stået for kvalitetssikringen af ingeniørberegningerne af SAB’s Bellahøjhuse, forklarer:
”Byggeloven kræver, at bygninger i Danmark, af hensyn til de mennesker der opholder sig i dem, står med en vis sikkerhed svarende til, at risikoen for svigt er meget lille. Den hertil knyttede bæreevne for en bygning kaldes den regningsmæssige bæreevne. Den faktisk beregnede bæreevne, der udtrykker bygningernes virkelige bæreevne, er ikke en præcis værdi, da den er behæftet med statistiske usikkerheder.”
På Bellahøj er det den regningsmæssige bæreevne, udtrykt ved en kritisk vindhastighed, der afgør, hvornår der skal ske evakuering.
”Desto mere vinden overstiger den kritiske vindhastighed, desto større risiko vil der være for svigt af bygningerne. I forbindelse med stormen Otto overskred vindhastigheden den kritiske vindhastighed; derfor evakuering. Til gengæld var vindhastigheden noget under vindhastigheden knyttet til den faktiske bæreevne, hvorfor bygningerne ikke svigtede,” siger Bent Feddersen, der også understreger:
”Selvom bygningerne historisk har kunne modstå de vindbelastninger, de er blevet udsat for, er det ikke givet, at vindlasterne dels har været oppe på bygningernes faktiske bæreevne, eller at bygningerne i fremtiden vil kunne modstå tilsvarende belastninger.”