”Det er virkelig sjovt, at de har fundet Delehusene – for på et tidspunkt havde vi faktisk problemer med at få vores boliger fyldt op og kommende interesserede beboere til at finde det her sted,” siger Maria, der selv har boet i Delehusene siden 2021.
I det hele taget vakte det nysgerrighed, da KAB over julen modtog en forespørgsel fra Sydkorea. For hvordan går det til, at to Sydkoreanere får øje på Den Røde Tråd og Delehusene? Og tager man virkelig hele vejen fra Sydkorea til Danmark for at besøge to almene ungdomsboligafdelinger?
Ja – det gør man! Og forklaringen er slet ikke så underlig. For de to Sydkoreanere er studerende på Womens University i Seoul og skriver for deres universitetsavis. Og her blev deres projekt om almene ungdomsboliger valgt ud blandt flere – og dermed fik de et rejselegat.
Danmark og Østrig har flest almene boliger
”Vi fandt ud af, at det er i Østrig og Danmark, der findes allerflest almene boliger, herunder almene ungdomsboliger og forskellige ungdomsbofællesskaber,” siger de to koreanere og fortsætter: ”Og så faldt vi for Delehusene og Den Røde Tråd.”
Og de blev taget godt imod. Begge steder blev de vist rundt og så endda nogle af de unges private boliger. Samtidig fik de interviewet beboere og forståelse for det helt særegne ved den danske almene sektor, hvor beboerdemokratiet er den øverste besluttende enhed, som FFB’s formand, Laurits Roikum understregede.
”I Sydkorea har vi ikke noget lignende. Her har vi en slags ungdomsboliger, hvor vi sover mindst tre på et værelse og deler et fælleskøkken med mange flere – mere i retning af et traditionelt kollegie. Vi kan rigtig godt lide både Den Røde Tråd og Delehusene, og vi ville ønske, der fandtes noget tilsvarende i Sydkorea,” siger Suhyun Kim.
Efter rundvisningen i Delehusene inviterede beboerne de to Sydkoreanere og FFB’s formand til fællesspisning, dog sørgede formanden for drikkevarer. Og det blev en god aften – for alle parter. Sådan et lille kulturmøde sætter nemlig andre tanker og samtaler i gang.
Blandt andet lærte beboerne i Delehusene, at man i Sydkorea er et år, når man bliver født, og derfor er Sydkoreanere generelt et år ældre, end man er i resten af verden. Så Yechan Mun og Suhyun Kim er på Sydkoreansk 22 og 23 år, mens de i resten af verdens alderssystem er 21 og 22 år.
Og afsluttende tilføjede Marie – som både kunne arabisk og læser Interreligiøse Islamstudier på Københavns Universitet – at på arabisk har man mange ord for en kamel, blandt andet har man et ord for en deprimeret moderkamel, der har mistet sit barn.
Således gik alle fra fællesspisningen både sprogligt og kulturelt beriget.