En aktuel opgørelse viser, at 60 % af unge med ufaglærte forældre tager en uddannelse. Boligsociale indsatser er med til at øge chancerne for, at unge i de almene boligområder bliver en del af den positive statistik
14-årige Salma Bezzarougi har et bredt smil på, da hun træder ind ad døren til det lille butikslokale i Folehaven i Boligforeningen 3B, hvor ’Mit Kvarter’ holder til. Hun er stedkendt på det boligsociale kontor, som også er hendes arbejdsplads. Salma er nemlig ansat som lommepengejobber – et projekt, som ansætter unge 13-15-årige til småopgaver i området og gør dem klar til at søge et rigtigt fritidsjob.
”Min familie er stolte af mig. Jeg tjener allerede gode penge. De er også glade for, at jeg gør noget i min fritid, og ikke bare hænger derhjemme,” siger Salma.
Hun fortæller, at familien derhjemme består af fem. Hendes mor læser til pædagog, og hendes far arbejder som buschauffør. En storesøster afslutter HF i år, og storebror har haft et sabbatår efter HTX og skal i gang med uddannelse efter sommerferien.
Også Salma har planer:
”Jeg vil gerne på STX gymnasium, og så drømmer jeg om at arbejde inden for Politiet. Som en coach, der hjælper indsatte videre. Det så jeg en gang i et TV-program.”
Et nyt mønster
For ikke så længe siden ville vi have kaldt Salma og hendes søskende for mønsterbrydere, fordi de formentlig kommer til at tage en højere uddannelse end deres forældre. Men nu er den positive tendens så udbredt, at det er blevet almindeligt at bryde mønsteret. 60 % af de unge, der er vokset op med ufaglærte forældre, tager en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det viser en undersøgelse fra januar 2021, som Arbejdernes Erhvervsråd har lavet i samarbejde med BL.
Andelen af unge mønsterbrydere tager et gevaldigt ryk i helhedsplanområderne fra 2008/9 til 20016/17.
Helhedsplaner med effekt
I KAB har cheføkonom Frans Clemmesen også nærstuderet tallene og peger på en tendens:
”Fremgangen i antallet af mønsterbrydere i de almene boligområder er især trukket af helhedsplanområderne. Og tendensen til at bryde med den sociale arv gælder begge køn – vi ser dog en smule lavere stigning for de unge mænd sammenlignet med de unge kvinder,” forklarer han.
Det særlige ved helhedsplanområderne er, at der her sker en målrettet indsats for at motivere de unge i en positiv retning. Det boligsociale arbejde spænder bredt fra kriminalitetsforebyggende arbejde til lektiecafeer og hjælp til at få flere unge i fritidsjob.
Det positive puf
Det er netop sådan en helhedsplan, der er sat i værk i Folehaven i Valby under overskriften ’Mit Kvarter’. Her er Helene Kejser Pedersen ansat som ungekonsulent og har bl.a. ansvaret for projektet med lommepengejobbere, der lige nu træner Salma og 11 andre unge i området til at komme ud på fritidsjobmarkedet.
”Jeg kan se, at det rykker dem. De vokser med ansvaret. Flere undersøgelser viser da også, at fritidsjob ruster de unge til at klare sig bedre gennem uddannelse og senere få job. Men det er svært at få et fritidsjob. Ressourcerne i familien eller det netværk, man kan trække på, er måske ikke helt så stort her som ovre i villakvarteret. Vi kan med de boligsociale indsatser give det ekstra puf og den ekstra hånd, som kan gøre en forskel,” forklarer Helene Kejser Pedersen.
Hun får henvendelser fra mange flere unge i boligområdet, som gerne vil være med. På sigt er der planer om at strukturere forløbet for lommepengejobberne, så det er en kombination af opgaver i lokalområdet og praktik hos en lokal virksomhed.
Salma Bezzarougi forbereder sig til at søge fritidsjob, når hun fylder 15 år i august.
Flyvefærdig til fritidsjob
For Salma slutter lommepenge-tjansen snart. Hun er på vej videre og har planer om at søge et fritidsjob, så snart hun fylder 15 år i august.
”Jeg er nok blevet mere selvstændig. I projektet får vi flere opgaver, som vi klarer helt selv. For eksempel står vi selv for at dele flyers ud i hele Folehaven med over 1.000 boliger. Jeg har også meget lettere ved at tale med folk, jeg ikke kender. Nu skal jeg i gang med at skrive ansøgninger, og det bedste ville være at få job i en biograf,” siger hun.
TOPBILLEDE: Helene Kejser Pedersen og Salma Bezzarougi (th.) foran ‘Mit kvarter’- kontoret i Folehaven. Her mødes de unge lommepengejobbere og får tildelt opgaver i boligområdet.
FAKTA om lommepenge- og fritidsjob
Lommepengejob klæder unge 13-15-årige på til at søge et rigtigt fritidsjob. Der er tale om en projektansættelse i en tidsbegrænset periode fx 9 måneder, hvor løn og forsikring betales af helhedsplanen.
Center for Boligsocial udvikling har bl.a. publiceret en analyse, som indikerer, at unge med fritidsjob afslutter folkeskolen med et højere karaktergennemsnit og efterfølgende kommer hurtigere igennem deres ungdomsuddannelse eller gymnasiet.