Af Cecilie Marie Nørvang
’Den almene bolig fornyr hverdagen’ er overskriften på en tur rundt til bygningsperler i Valby. Kom med og oplev boliger til hele livet! Se en bred pallette af almene lejeboliger når Boligforeningen 3B, Boligselskabet AKB, København og Samvirkende Boligselskaber inviterer på en 2 km guidet gåtur i Valby og Sydhavnen.
Turen finder sted lørdag den 13. maj. 2023 kl. 13-16 og bliver ført an af Mikkel Warming, tidligere socialborgmester i København og nuværende næstformand for Boligselskabet AKB, København.
Undervejs gør vi holdt ved både seniorboliger, klassiske familieboliger og familieboliger, hvor beboerne selv står for vedligeholdelse.
Vi slutter af med lidt at spise på Fresiahus’ tagterrasse i det nye boligområde ved det tidligere grønttorv, hvor der bliver lejlighed til debat med nogle af områdernes beboere.
Turen er arrangeret i anledningen af, at København er valgt som verdens Arkitekturhovedstad 2023 af UNISCO-UIA. Du kan læse mere om det her
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Du skal skynde dig, for der er et begrænset antal pladser.