HomeArtiklerBoligpolitikKAB-direktør: ”Uddannelse og sundhed er nøglen – ikke etnicitet”

KAB-direktør: ”Uddannelse og sundhed er nøglen – ikke etnicitet”

Det handler ikke længere om ’ghettoer’, men om ’parallelsamfund’, når boligminister Kaare Dybvad Bek for fremtiden omtaler udsatte boligområder. Navneforandringen er en del af regeringens nye boligudspil

Regeringens nye boligudspil ’Blandede boliger – næste skridt i kampen mod parallelsamfund’ ligger helt i forlængelse af Parallelsamfundspakken fra 2018, hvor ikke-vestlig baggrund blev det afgørende kriterie for, om et boligområde blev defineret som ’ghetto’/’hård ghetto’ og de konsekvenser, som det førte med.

Samtidig er der opfundet en ny liste til lejligheden – nemlig listen over såkaldte ”forebyggelsesområder”. Det er 58 nye boligområder med over 1.000 beboere, hvoraf over 30 % har en ikke-vestlig baggrund. Regeringens ambition er, at der ikke skal være nogen “forebyggelsesområder” i 2030.

Bedre til at bryde social arv

KAB’s administrerende direktør, Jens Elmelund, ser umiddelbart nogle udfordringer ved regeringens nye mål og de nye ”forebyggelsesområder”.

”Det store fokus på etnicitet som hovedproblem risikerer fuldstændigt at skygge for de mange sociale udfordringer, der er blandt mange beboere i den almene sektor. En vigtig pointe er nemlig, at de almene beboere af ikke-vestlig herkomst ikke er mere udfordret end de etnisk danske almene beboere. Især ser man en tendens til, at de yngre generationer af ikke-vestlige indvandrere i de almene boligområder – altså efterkommerne som er født og opvokset i Danmark – både uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt stormer frem sammenlignet med forældregenerationen,” siger Jens Elmelund.

Han pointerer samtidig, at de yngre generationer af ikke-vestlige indvandrere faktisk er bedre til at bryde den sociale arv end etnisk danske unge. Det gælder både inden for og uden for den almene sektor.

Derfor er der også store gevinster både for den enkelte og for samfundet ved i stedet at sætte fokus på at investere i menneskene. I uddannelsesniveau – og i den mentale og fysiske sundhed.

Social eksport til udkantskommuner

Det er ulovligt at sortere mennesker efter etnicitet. Regeringens primære måde at opfylde 2030-målsætningen bliver da også at sortere efter sociale kriterier i form af fleksibel udlejning og i form af kommunal anvisning. Jens Elmelund frygter dog, at de mere indirekte udlejningsinstrumenter kan få sørgelige og utilsigtede konsekvenser.

”Når kommunerne ikke må anvise socialt udsatte borgere til de nye ”forebyggelsesområder”, risikerer vi en yderligere social eksport fra storbyerne til udkantskommunerne. Det vil altså øge den sociale segregering i Danmark. Det kan ingen være interesseret i,” lyder det fra Jens Elmelund.

Hvis det ikke skal ende med det skrækscenarie, skal der som minimum – og især i hovedstadskommunerne – bygges flere almene boliger, mener Jens Elmelund. Især flere af de såkaldte ”basalboliger” med lav husleje, målrettet socialt udsatte borgere.

Investér i mennesker – det betaler sig

Regeringen fokuserer kun på de store boligområder i det nye boligudspil. Dermed risikerer de enkelte kommuner i hovedstaden en markant etnisk flytning fra de store almene boligområder med over 1.000 beboere til de mindre boligområder.

Det bliver derfor en vigtig opgave at tænke hele anvisningen mere grundigt og sammenhængende igennem – også på tværs af kommunegrænserne, mener Jens Elmelund, der samtidig foreslår, at regeringen ændrer fokus.

”Det er KAB´s helt klare opfattelse, at den bedste vej til bedre integration er at styrke vores mange socialt udsatte beboeres uddannelses- og sundhedsmæssige kompetencer. Kompetencer, der i langt højere grad vil øge chancerne for, at de kan mestre deres egen livssituation og udfolde deres ressourcer. Det vil være afgørende for, at vi kan mødes på kryds og tværs af både etniske og sociale skel. I boligområderne og på arbejdspladserne. Lad os flytte kompetencer – ikke mennesker,” slutter Jens Elmelund.

Seneste nyt

Andre nyheder