Yusuf selv tager det meget oppefra og ned.
”Sådan er jeg nok bare,” svarer han, når man spørger, hvorfor han er en, der lige gør det ekstra for andre. Det bekræfter Katrine:
”Han har bare det der sociale gen, han forstår mennesker, og han forstår at få kulturer og mennesker til at mødes positivt og stable fællesskaber på benene, så det er bare sådan, han er.”
Svaret på, hvordan han har det med at blive indstillet til en stjernepris, er også meget beskedent, og uden at han dvæler ved det.
”Jo, det er da en anerkendelse.”
Ægte Dansk Ghettohonning
Til gengæld vil han gerne fortælle om ghettohonningen.
”Før hed det integrationshonning, men det er da sjovere og lidt provokerende at kalde det Ægte Dansk Ghettohonning.”
Og ja, billedet af beboere, der mødes hver søndag formiddag kl. 10 og passer bier, er heller ikke det første, der dukker op, når man tænker på en “hård ghetto”, som er det prædikat, der hænger på Taastrupgaard. Netop det at ville ændre billedet af Taastrupgaard som en ghetto er noget af det, der driver Yusuf:
”Jeg skal ikke nægte, at der også er problemer her, men det er de få, der ødelægger det for de mange,” siger Yusuf og fortsætter:
”Vi gør og kan så meget her i Taastrupgaard og i det almene i det hele taget. Når man bor alment, så hjælper man jo hinanden. Det er der mange, der ikke ved, hvad enten de kommer fra en lille landsby i Pakistan eller et helt andet sted i Danmark, men det vil jeg gerne være med til at vise med bierne, det grønne og alt muligt andet, vi gør her.”
OM ÆGTE DANSK GHETTOHONNING
Gul honning, sort honning og lyserød honning – Ghettohonningen fås i mange farver. Og det er så populært, at folk fra hele landet, mailer og spørger efter det. Og det med den lyserøde honning er faktisk en sjov historie fortæller Yusuf:
“Lige i nærheden af Taastrupgaard ligger der en Spangsberg-fabrik. Det har vores bier fundet ud af. Så vi har haft en ordentlig portion lyserød honning, der smager af bolcher – men helt så sundt som vores normale ghettohonning er det nok ikke,” afslutter han. Læs mere om bierne, herunder deres sorte honning, som blev solgt til Michelin-restauranten Geranium.
Det grønne fik rigtigt liv under Corona
Det var under Corona, da Yusuf var sendt hjem fra arbejde, at han gik i gang med at rydde op nede i haverne, som selv på en regnvejrsdag i september fremstår som en lille livgivende oase.
Både haverne med højbede og bistaderne var anlagt, inden Yusuf tog fat, men stort set alle bier var fløjet fra staderne, og der var kun under en håndfuld mennesker, der brugte haverne, men han fik det i gang igen.
”Og se her – det, du selv dyrker, smager jo også helt anderledes og meget bedre,” siger Yusuf, der heller ikke lægger skjul på, at han altid har elsket mad, at lave mad og hjælpe især sine bedsteforældre med at dyrke haven.
Kunstnerisk samarbejde
Det ene tog det andet med sig, og siden da er flere projekter gået hen og blevet til virkelighed. For eksempel en bagepavillon, der støder op til det grønne område, hvor der kan bages og tilberedes grøntsager fra haven. Arbejdet med bagepavillonen er en ting, Katrine fremhæver som noget, hun er imponeret over.
”Yusuf magtede at trække et kæmpe læs i den proces. Bagepavillonen er nemlig et resultat af et samarbejde mellem mange aktører, hvor Yusuf hele tiden kunne se, hvordan han kunne få enderne til at mødes – han gjorde en meget stor indsats med at brobygge mellem området og alle de forskellige samarbejdspartnere. Generelt er han rigtig god til at engagere og oversætte beboernes perspektiv og behov ind i de mange projekter, der er i et område som Taastrupgaard.”
I dag står Tingstedet som en smuk pavillon, delvist opført med mycelium som byggemateriale. Mycelium er svampenes rodnet, der danner forbindelse til andre planter og træer, som det lever i forbindelse og symbiose med. Og netop symbolikken i at danne og skabe forbindelse mellem natur og mennesker og mennesker i mellem er til at forstå og helt i Yusufs ånd. Ligesom det er i Yusufs ånd, at der lige kommer en beboer forbi og spiller sækkepibe i en af de gamle pavilloner ved det grønne område i en times tid, og at han på vej ud bliver stoppet af en pædagog, der spørger, om hun må komme forbi i morgen formiddag med nogle børnehavebørn og se på bierne.
I det hele taget trives Yusuf i det grønne fællesskab, og han har mange ideer og ønsker til fremtiden – som fx at få alpaca-lamaer til at gå rundt i det grønne område eller at få en af pavillonerne lavet om til tang-farm.
”Jeg ved jo godt, at noget af det har MEGET lange udsigter, og måske kan det slet ikke lade sig gøre,” men hans kreativitet, handlekraft og sociale begavelse mangler i hvert fald ikke for at gøre ideerne til virkelighed.
OM YUSUF
Yusuf er 29 år gammel og har boet hele sit liv i Taastrupgaard. Han er vokset op i en almindelig familie med en far, en mor og en lillesøster. I dag arbejder han som tandplejer både på en privatklinik i Køge og i Høje Taastrup Kommunes Skoletandpleje. I vintersæsonen er han også ansat på ungdomsskolen, hvor han er i cafeen et par aftener om ugen og står for workshops, hvor de unge laver mad. Derudover er han næstformand i afdelingsbestyrelsen i Taastrupgaard og frivillig i bilauget og i ”Det Grønne Område.”
Læs mere om Yusufs nominering til Almene Stjernepriser her.
OM TAASTRUPGAARD
Der bor omkring 2500 beboere i 915 lejligheder i området, og beboerne repræsenterer ca. 50 forskellige nationaliteter. Her er plads til forskellighed og kulturel mangfoldighed på tværs af alle generationer. Læs mere her
OM EN DRØM OM I MORGEN
Boligafdelingen Taastrupgaard har taget initiativ til ”En Drøm om i Morgen,” som bliver drevet af det boligsociale team. Målet er et engagement, der gør Taastrupgaard til et sted, hvor mennesker, dyr og planter lever i bæredygtige fællesskaber. Dette gør vi gennem kunst, læring og tværfaglige samarbejder. Læs mere her.
