I KAB-Fællesskabet er en række af de ældre boligafdelinger fra 1940-60’erne for alvor kommet i reparationsalderen. Det har skabt en pukkel af større renoveringssager, der omfatter genhusning af beboerne. En situation, der blev forstærket i kølvandet på corona, hvor man fra politisk side ønskede at støtte væksten herhjemme og derfor bl.a. rykkede en del af de store helhedsplaner frem i køen til støtte i Landsbyggefonden. Det er de sager, der nu nærmer sig byggestart og giver travlhed i Genhusningsteamet i KAB.
”Lige nu har vi syv aktive sager, som omfatter i alt 2600 boliger. I løbet af i år forventer vi at opstarte yderligere syv sager med cirka 2200 boliger, derfor har vi lige udvidet med en medarbejder. Men vi har udsigt til at få otte sager mere, som starter op i 2024-25. Det betyder, vi kan risikere at have 25 sager med et omfang på cirka 7.000 boliger i gang på samme tid,” forklarer Trine Trampe, der er fagleder for Genhusningsteamet med i alt seks medarbejdere.
Vores fokus er på mennesker
To mål sætter rammen om Genhusningsteamets arbejde:
”Beboerne skal være trygge, og de skal være ude, inden renoveringen begynder,” konstaterer Trine Trampe, og fortsætter:
”De fleste af vores samarbejdspartnere har deres opmærksomhed på boliger, entreprenører, økonomi og tidsplaner. Vores primære fokus er på mennesker. Vi vil behandle folk ordentligt og med respekt om deres situation – vi tager deres bekymringer alvorligt. Men vi er selvfølgelig også nødt til at være opmærksomme på, at der er en bagkant.”
Klar i startboksen
Et grundvilkår i genhusningen er arbejdets parløb med byggeprojekternes tidsplaner.
Nadia Villumsen Jensen er konsulent i Genhusningsteamet og har sine egne sager, som hun følger gennem hele processen:
”Jeg føler mig tit som en gallophest i startboksen: Jeg venter på signalet – må jeg løbe nu? Pludselig kommer projektlederen og siger: Nu må du løbe. Og det sker så måske på flere sager på samme tid.”
Sådan en situation oplevede hun for nylig.
”Lige nu har jeg to aktive genhusningssager, og af forskellige årsager er den ene blevet rykket lidt frem og den anden lidt tilbage. Det giver en masse administrativt arbejde på mit bord, som skal klares indenfor de samme dage,” forklarer Nadia.
Årsagerne til, at en tidsplan forskubber sig, kan være mange.
”I den ene sag blev tilbageflytningen til en renoveret blok udskudt, fordi man opdagede fejl i boligerne. Det gav en masse bøvl, fordi flyttefirmaet var bestilt, beboerne havde taget fri fra arbejde og så videre. I den anden sag viste det sig, at badeværelsesrenoveringen ville tage 3 måneder længere end beregnet. Det betød, at vi fik behov for en masse ekstra genhusningsboliger,” forklarer Nadia.
Drømmebolig men krævende forløb
En af de beboere, Nadia har genhuset, er Hassan Kenareh-Fard. Vi besøger ham i genhusningsboligen i Lønstruphuse i Vanløse, hvor han er flyttet ind den 17. april.
”Jeg elsker det her sted. Det var min drøm at få en lejlighed med have. Det er ellers næsten umuligt at få her midt i byen,” siger han og åbner terrassedøren til en idyllisk have fuld af blomster.
Hassan boede på øverste etage i boligafdelingen Sallinghus, hvor renoveringen bl.a. omfatter udvidelse af de øverste boliger. Det er baggrunden for, at Hassan fik tilbud om at flytte permanent til en anden bolig, også kaldet permanent genhusning.
Selve flytningen har været en hård omgang.
”Det har taget mange kræfter. Lejligheden her krævede omfattende istandsættelse efter en ældre dame, som har boet her i 40 år. Det skulle jeg selv klare samtidig med, at jeg går på arbejde. Jeg har mødt en masse venlighed fra søde Nadia og genhusningsteamet i KAB, men det har været svært at forstå alle reglerne,” siger han.
Hassan arbejder som sosu-assistent på et psykiatrisk hospital i Roskilde. Han er glad for at hans ønske om at blive i lokalområdet kunne imødekommes, fordi her er gode forbindelsesveje ud af byen og fine byvandringsmuligheder.
Et match efter kriterier
Nadia og de andre genhusningskonsulenter holder informationsmøder for beboerne og svarer på spørgsmål både ved samtaler og over telefon og mail. Beboerne udfylder et spørgeskema om deres ønsker til genhusningsboligens beliggenhed, størrelse osv. Ud fra alle de data arbejder konsulenterne med at finde det rette match af bolig til hver beboer eller familie. Det foregår efter et fastlagt værdisæt.
”Vi genhuser efter nogle kriterier. Det er ikke den enkelte genhusningskonsulent, som med sin mavefornemmelse bestemmer om Alma eller Oda skal have boligen,” forklarer Nadia
Der er et kriterie om fordeling efter bo-anciennitet, som betyder, at en eftertragtet genhusningsbolig går til den beboer, der har boet længst tid i boligafdelingen.
Nærhed til børneinstitutioner og hensyn til fysiske og psykiske udfordringer er blandt de øvrige kriterier.
”Jeg plejer også at sige til beboerne, at de skal skrive alle deres ønsker på i spørgeskemaet. Alt kan måske ikke honoreres, men vi gør, hvad vi kan for at gøre folk glade, når vi nu kommer og roder op i deres liv,” siger Nadia.
Op til tre tilbud
Alle de gode intentioner rammer ind imellem loftet, og så skal forventningsafstemningen være på plads. Normalt gives et tilbud ved midlertidig genhusning og op til tre ved permanent genhusning.
”Det er vigtigt, at vi også er tydelige omkring processen. Når de har fået tre tilbud om permanent genhusning, så kommer der altså en opsigelse. Det er ikke, fordi vi vil, men der er en bagkant,” konstaterer Trine Trampe.
Hun kan også fortælle, at genhusningsboligerne tilvejebringes dels ved at sætte et udlejningsstop i værk i den afdeling, der skal renoveres – og på den måde skabe boliger til intern genhusning – dels gennem midlertidig rådighed over ledige boliger i andre afdelinger i selskabet samt samarbejde med andre boligselskaber.
Udgifter til genhusning indgår som en del af byggesagen og udgør ofte en betydelig post.
Prisen for genhusning ligger typisk mellem 50.-100.000 kroner pr. familie alt efter forløbet af genhusningen.
Fakta: Permanent og midlertidig genhusning
Permanent genhusning betyder, at beboeren flytter permanent til en anden bolig, inden renoveringsstart.
Midlertidig genhusning betyder, at beboeren flytter til en anden bolig, mens renoveringen står på – og flytter tilbage til egen bolig igen. Hvis genhusningsperioden er på mere end et år, har beboeren ret til permanent genhusning.
Læs mere om rammerne for genhusning, herunder om forskellen på midlertidig og permanent genhusning
