Hvis det står til boligminister Kaare Dybvad Bek og Socialdemokratiet, får den almene sektor endnu en liste over udpegede boligområder at forholde sig til. Denne gang bliver boligområderne kaldt ’forebyggelsesområder’
Lundtoftegade. Bellahøj. Folehaven. Bispevænget. Hørgården. Remisevænget. Hedemarken. Stjernen. Blåkildegård.
9 boligområder i KAB-fællesskabet, der netop har fået et nyt fælles træk påklistret af regeringen. De bliver såkaldte ’forebyggelsesområder’, hvis det står til Socialdemokratiet på Christiansborg.
Det bliver de sammen med 49 andre almene boligområder i regeringens seneste boligudspil, ”Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”.
For at få prædikatet ’forebyggelsesområde’ skal et alment boligområde have mere end 1.000 beboere, hvoraf andelen af indvandrere og efterkommere overstiger 30 procent. Samtidig inddrages andre kriterier om uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet.
Starte forfra
Boligområdet Hørgården på Amager lever op til alle kriterier. I december røg området af den forhadte ghetto-liste efter flere års hårdt arbejde, men nu vil regeringen have boligområdet med på den nye liste.
”Sikke noget skidt. Nu har vi lige kæmpet en hård kamp sammen med helhedsplaner og en boligsocial indsats for at komme af ghetto-listen. Det er ikke fedt, at vi nu skal kæmpe endnu en gang,” siger Per Olsen, formand for Hørgården, der er en del af Boligforeningen 3B, og fortsætter:
”Det var fantastisk at komme af den liste. Vi fik mange kommentarer på Facebook, hvor folk ønskede tillykke, og beboerne var helt vildt glade. Det sætter sit præg, når man får sådan et omdømme, og det skaber usikkerhed omkring, om man kan blive boende, og om der bliver set ned på ens børn, fordi de bor i et ghetto-område. Men i december var vi endelig ude.”
”De skal behandle beboerne pænt”
Det er regeringens mål med boligudspillet, at der om 10 år ikke længere findes boligområder med mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt beboerne.
For at skabe mere blandede boligområder vil regeringen give kommunerne og boligselskaberne flere redskaber til at styre indflytningen til forebyggelsesområderne. Blandt andet obligatorisk brug af fleksibel udlejning, så boligsøgende, der er i beskæftigelse eller uddannelse, får fortrinsret til en ledig bolig.
”Jeg håber ikke, de kommer igennem med den nye liste. Hvis Christiansborg vedtager den, så skal de komme med noget, så man kan gøre noget ved etnicitetskriteriet på en pæn måde – uden at smide folk ud af deres boliger,” siger Per Olsen.
Læs også: KAB-direktør: “Uddannelse og sundhed er nøglen – ikke etnicitet”