”Data, data, data.” Jan Ingrisch, energi- og varmekonsulent i KAB, gentager ordet som et mantra.
”Det er data, der bringer os tættere på en optimal varmeforsyning. Og i projektet med DTU er vi kommet et skridt nærmere”, konstaterer han.
KAB har deltaget i et dansk-svensk og EU-støttet samarbejdsprojekt om udvikling af energiløsninger med titlen Smart Cities Accelerator (SCA+). Projektet har gennem to år skabt konkrete resultater, heriblandt prototypen på et datadrevet værktøj, som KAB-Fællesskabet har været med til at levere data til og teste. Testboligerne er fra Taastrupgaard og Tingbjerg.
De opsamlede data er blevet brugt til at udvikle en webbaseret app, hvor man ved hjælp af matematiske modeller (kunstig intelligens) kan se, hvor varmen kommer fra, og hvor den forsvinder hen på baggrund af datamålinger i en given bygning.
Beboeradfærd slår ud på varmekurven
Nogle af testresultaterne i projektet overrasker. Værktøjet har fx vist, at mere end halvdelen af radiatorerne i en af testblokkene ikke var indstillet optimalt i forhold til forsyningen fra varmeanlægget.
”Det kan være beboere, der fx slukker for enkelte eller alle radiatorer i fyringssæsonen. Det er et problem, fordi forbrugsmønstret påvirker balancen for det samlede anlæg. Vi har hele tiden vidst, at beboeradfærd har betydning, men jeg troede omfanget var væsentligt mindre,” siger Jan Ingrisch.
DTU konkluderer i en pressemeddelelse:
”Det vil gavne klimaet og varmeregningen for lejer og udlejer, hvis man får adgang til at regulere varmesystemet i den enkelte lejlighed – eventuelt ved at begrænse maksimum og minimum flow i radiatoren, så radiatoren hverken er gloende varm eller helt kold.”
Resultaterne er tankevækkende, ikke mindst set i lyset af den aktuelle energikrise. Her ligger muligheder for at spare på energien og reducere CO2-aftrykket, som vi vil forfølge.
Lone Skriver, vicedirektør i KAB
Fast interval på radiatorerne – hvordan?
I KAB giver det anledning til flere overvejelser, understreger Lone Skriver, vicedirektør i KAB:
”Resultaterne er tankevækkende, ikke mindst set i lyset af den aktuelle energikrise. Her ligger muligheder for at spare på energien og reducere CO2-aftrykket, som vi vil forfølge. Potentiale i at låse temperaturen fast inden for et interval er interessant, og selvom det lige nu støder mod lovgivning, står vi i en situation, hvor vi vil opfordre politikerne til at vende alle sten.”
I nybyggerier er metoden taget i anvendelse via termostater med såkaldt trykdifferens, som ikke efterlader helt frit råderum for beboerne, men også tager hensyn til anlæggets drift.
Jan Ingrisch påpeger, at der også kan være et potentiale i at arbejde med såkaldt nudging, som gør det lettere for beboerne at træffe et godt valg, når radiatoren indstilles – se et eksempel her.
Stort varmetab fra mekanisk ventilation og kuldebroer
Forsøgsprojektet har også bidraget med detaljeret viden i spørgsmålet om varmetab fra boligerne.
Data viser, at den mekaniske ventilation står for 70 % af varmetabet i testboligerne i Taastrupgaard.
”De her gamle ventilationsanlæg er en vigtig faktor, når vi taler om varmetab fra boliger. Og i boligerne i Taastrupgaard har der været et særligt højt ventilationsbehov, fordi der var to baderum i hver bolig. Et nyere ventilationsanlæg med varmegenvinding kan reducere varmetabet markant,” konstaterer Jan Ingrisch.
Projektet har også vist, at kuldebroer er en ikke ubetydelig faktor, der står for cirka 10 % af varmetabet.
”Kuldebroer er klassiske i ejendomme bygget i 1960-70’erne. Her var isoleringen virkelig ringe. Men det overrasker mig, at kuldebroerne er årsag til så stort et varmetab, som projektet viser,” siger Jan Ingrisch.
Kuldebroer er fx vinduer, utætte fuger og altaner. I et eksempelprojekt i Taastrupgaard blev registreret et meget højt varmetab.
Fra røntgensyn til fysisk syn for sagen
Varmetabet i Taastrupgaard blev i projektet detekteret via de avancerede målere (IoT-sensorer), der blev sat op i boligerne som en del af forsøget. Målerne registrerer data om temperatur, luftfugtighed og CO2 og udgjorde, sammen med historiske data om varmeforbrug, datagrundlaget i projektet. Populært sagt virker de mange data som et røntgensyn, der kan afsløre bygningens tilstand.
Baggrunden for det store varmetab blev senere afdækket fysisk i forbindelse med en stor renovering.
”Bygningen er nu strippet, og vi kan se forklaringen med det blotte øje. En ren betonplade – uden isolering – kører fra altanen videre ind under stuegulvet. I en situation, hvor udetemperaturen fx er minus 12 grader, så har varmeanlægget ingen chance for at følge med. Det varmetab er jo enormt,” konstaterer energi- og varmekonsulenten.
Udover de konkrete resultater, som Teknikafdelingen i KAB vil arbejde videre med, har projektet også forsynet energi- og varmekonsulenterne med et stærkt netværk indenfor den datadrevne tilgang til varmeforsyning.