KAB udviklede for cirka 10 år siden konceptet AlmenBolig+, hvor beboerne selv står for vedligeholdelses- og renholdelsesopgaverne, og der er siden opført 24 boligafdelinger efter konceptet i og omkring København. I en aktuel undersøgelse angiver 90 % af respondenterne i AlmenBolig+, at de deltager i aktiviteter i afdelingen. Det samme gælder kun 48 % i almene boliger generelt.
”Vi har mange, gode erfaringer fra AlmenBolig+, som vi nu har samlet i en håndbog, så andre kan få glæde af dem,” forklarer Julie J. Skoven, kundekonsulent i KAB, der er medforfatter til håndbogen.
Start i det små
Et af de gode råd fra håndbogen er at starte i det små.
”Man kan prøve med en enkelt arbejdsdag. Det kræver ikke en beslutning på et afdelingsmøde, og opgaverne kan være afgrænsede til fx at luge et bed eller male et hegn. På den måde kan man prøve det af,” forklarer Julie Skoven.
I håndbogen defineres tre typer af opgaver, der er velegnet til nabodrift. Fælles driftsarbejde (x græsslåning, lugning og mindre maleropgaver), kommunikationsopgaver (fx velkomst til nye beboere) og beboerdemokratiske opgaver (fx beboerstyrede afdelingsmøder).
Lavere udgifter og styrket fællesskab
Nabodrift er billigere. I håndbogen henvises til en effektivitetsanalyse fra Bolig- og Planstyrelsen, som viser, at udgifterne til drift er lavere i AlmenBolig+ afdelingerne. Der kan bl.a. spares på udgifter til løn til medarbejdere, vedligehold og administration. I arbejdet med at samle erfaringer er Julie Skoven blevet en smule overrasket over resultaterne:
”Det har været en aha-oplevelse, at fællesskabspotentialet fylder så meget mere end effektiviseringspotentialet – både hos beboere og hos driftsmedarbejdere. Det er fællesskabet, naboskab og tryghed, de ser de store fordele i. Det er positivt overraskende,” siger hun.
Jeg havde da regnet med, at det var socialt, men jeg havde da slet ikke regnet med at få veninder, og nu spiser vi sammen og hjælper hinanden med praktiske ting.
Beboer fra AlmenBolig+ i KAB-Fællesskabet
Naboer bliver til venner
Hvordan kan det så være, at et skuffejern eller en malerpensel pludselig får naboer til at tale sammen?
”Det er det fælles tredje. Det kan godt være, vi to ikke har noget til fælles, men vi har stået og luget det bed, malet det stakit eller ryddet op i den affaldsø, og så har vi en relation at bygge videre på. Det ville vi ikke have ellers. Vi ville bare hilse og gå forbi hinanden.
Beboerne fortæller om venskaber, der opstår. En sagde til mig: ’Jeg havde da regnet med, at det var socialt, men jeg havde da slet ikke regnet med at få veninder, og nu spiser vi sammen og hjælper hinanden med praktiske ting’,” fortæller Julie J. Skoven.
Spring ud i det
Baseret på erfaringer fra AlmenBolig+afdelingerne er det lettere at få succes med nabodrift nogle steder end andre.
”Vi påstår, at det er en fordel, hvis der fx er under 100 lejemål, og hvis der blandt beboerne er både børnefamilier med alle deres aktiviteter og seniorer, som måske har bedre tid og et andet overskud,” forklarer Julie Skoven, som også understreger:
”Den respons, jeg får, er ofte: ’Det er nok lettere i nybyggeri’. Men det synes jeg ikke, man skal lade sig begrænse af.”
Håndbogen er udarbejdet med støtte fra Realdania og i samarbejde med Konradi – Liv i og mellem husene. Du finder både håndbogen og alle de tilknyttede redskaber på AlmenNet