Af Annette Sadolin og Anja Barfod Thorbek
Plonk! De åbner lugen til et sort hul, og lader affaldsposen forsvinde i dybet. I Københavns Kommune er omkring 720 ejendomme stadig forsynet med affaldsskakte. 276 er almene boligafdelinger – heraf 75 i KAB-Fællesskabet.
Det er bekvemt, men mange ved også godt, at det er et problem, fordi makreldåser og plastikbakker også havner i dybet – og det rammer byens ønske om at være grønnere.
For at hjælpe processen på vej har to konsulenter i Københavns Kommune fået til opgave at informere om rammer og muligheder for skaktlukning.
Denne opsøgende indsats er i 2024 målrettet de almene boligafdelinger.
Et af deres budskaber er, at det ikke behøver være en svær proces.
Godkendelse ikke nødvendig
Selve skaktlukningen kan gennemføres uden myndighedsgodkendelse.
”Man skal som første skridt undersøge, om der ligger nogle særlige regler eller servitutter for en ejendom. Men som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at få godkendelse i kommunen, inden man lukker en skakt,” forklarer Ditte Nikolajsen Volfbrandt, projektkonsulent i Område for Affald og Ressourcer.
Hun understreger, at Københavns Kommune altid skal orienteres og meget gerne vil i dialog med ejendommene inden en skaktlukning for at hjælpe med processen, fx levering af et antal nye beholdere til restaffald og aftaler om tømning.
Også på det punkt ligger løsningerne ofte lige for.
Beholdere i gårdene
”De fleste steder er der allerede en standplads til beholdere, fordi alle i forvejen har beholdere til de genanvendelige affaldstyper. Det er derfor et spørgsmål om at supplere med ekstra beholdere til restaffaldet,” forklarer Finn Herlin Skytte, den anden konsulent på opgaven.
Boligafdelingerne kan få hjælp til at passe beholderne ind – og efter sigende, kan det gøres helt pænt.
”Vi konsulenter kan hjælpe med at finde gode løsninger til placering af beholderne – vi har et hjæpeprogram, som vi kalder beholder-tetris. Ofte er behovet for beholdere mindre end forventet, og vi kan regulere med en øget tømningsfrekvens. Der er også muligheder for at finde gode løsninger med fx en pergola omkring affaldsområdet,” siger Ditte Nikolajsen Volfbrandt.
Konsulenterne understreger, at beholdere i gårdene er en meget fleksible løsning, hvor sammensætningen af beholdere let kan ændres. Udviklingen kan hurtigt indhente de fastlåste modeller som fx en nedgravet affaldsløsning.
”Vi har fx en ny affaldstype på vej – det er bleer. Hvem skulle have troet det for et par år siden,” siger Ditte Nikolajsen Volfbrandt.
Nedgravet løsning komplicerer processen
Hvis en skaktlukning er kædet sammen med en byggeansøgning om en erstatning for affaldsskakten, så kan sagen være mere kompliceret.
”Vi tilbyder fra kommunens side en løsning med beholdere i gårdene. Hvis man som ejendom ønsker fx en nedgravet løsning, så er der en sagsgang omkring godkendelse af projektet og byggetilladelse, som kan tage længere tid,” siger Ditte Nikolajsen Volfbrandt.
Det er tilfældet i flere boligorganisationer i KAB-Fællesskabet, som arbejder med at få godkendt projekter til nedgravede affaldsløsninger.
Konsulenterne peger på, at en mulig vej kunne være at bryde opgaven op.
”Første skridt kan være at lukke skakten og få beholdere i gårdene. Det giver også indsigt i det faktiske volumenbehov til restaffald. Mange skaktejendomme har en stor overkapacitet,” forklarer Finn Herlin Skytte.
SAB: Et område med mange problemstillinger
Det vækker genklang, men også forbehold i en af de store boligorganisationer i KAB-Fællesskabet.
”I SAB har vi vedtaget, at alle skakte skal lukkes. Det arbejder afdelingerne på lokalt. Men jeg tror ikke, vi finder en simpel løsning, der passer til alle afdelinger. Det er et kompliceret område med mange problemstillinger. Nogle steder har vi forsøgt at have beholdere i terræn og oplevede, at de stod og blæste rundt. Andre steder er pladsen meget trang. Men hvis denne her tilgang kan passes fint ind i nogle af afdelingerne, er vi selvfølgelig åbne for det. Vi har bestemt et fælles mål om at lukke skakte”, siger John B. Sørensen, formand for SAB.
Information er alfa omega
Information til beboerne er afgørende for succes med skaktlukning og beslutningsprocessen i beboerdemokratiet sætter naturligvis også nogle rammer. Kommunens konsulenter er leveringsdygtige i materiale fx en oversigt over alle de gode argumenter.
En af de mere konkrete barrierer for skaktlukning har været hensynet til de ældre og gangbesværede beboere i en ejendom.
”Der findes gode eksempler på, at nabohjælp fungerer godt i de situationer. Og hvis man er visiteret til hjemmehjælp, må de gerne bære borgerens sorterede affald ned,” siger Ditte Nikolajsen Volfbrandt.