Det skal være nemt at skabe vild natur

Af Nicolai Zwinge, for AlmenNet

Vi er midt i en biodiversitetskrise, hvor plante- og dyrearter uddør i et tempo, vi ikke har set tidligere. Det lyder nedtrykkende, men faktisk er den gode nyhed, at almene boligafdelinger kan være med til at skabe mere vild natur og dermed flere levesteder for planter, svampe og dyr.

“I den almene sektor er der utroligt mange kvadratmeter, så hvis bare noget af det kan omdannes, så kan vi gøre en kæmpe forskel,” fortæller landskabsarkitekt og specialkonsulent i KAB, Sara Berg.

KAB har derfor i samarbejde med AlmenNet lavet AlmenHæftet ‘Vilde boligområder’. Her er der guides til, hvordan man helt lokalt kan komme igang og inspiration fra boligafdelinger, der allerede i dag arbejder med at udvikle de grønne områder i en mere mangfoldig retning.

Et af de steder er Prangerhuset på Vesterbro i København – en afdeling i Boligforeningen 3B. Den lille boligafdeling ligger i en af Vesterbros ældste baggårde – i Skomagerkarréen. Her er der ikke meget plads at gøre godt med, men med en fælles indsats er baggården blevet forvandlet til en kontrolleret ‘naturpark’ til glæde for både vilde fugle, insekter og beboerne.

“Det kom næsten af sig selv,” forklarer Steen Egeberg, der er formand for afdelingen.

Fra beton til vild natur

“Det var tidligere en grå betongård med parkering og intet grønt,” fortæller han. Men i forbindelse med byfornyelsen blev gården grønnere, Prangerhuset blev bygget og et nyt gårdlaug blev etableret. For to år siden gik gårdlauget så sammen om at skabe en grøn plan. Nu skulle den vilde natur tilbage til byen.

“Vi har mange beboere, der går meget op i naturen, så der er stort engagement. Samtidig er der jo mange interesser, der skal imødekommes – fra fx børnefamilier. Det vigtigste er jo, at gården kan bruges af alle,” siger Steen Egeberg.

I det nye AlmenHæfte er der forslag og inspiration, så nye idéer kan tilpasses til afdelingens ressourcer, størrelse, beliggenhed og mod, fortæller Sara Berg. Hun møder mange afdelinger, der godt vil arbejde med biodiversitet, men som lige skal have et lille skub for at komme i gang.

“Vi håber, at hæftet kan tage lidt af det farlige væk,” siger Sara Berg.

Hun mener, det er vigtigt, at man starter i det små, og så skal man inddrage driften og beboerne fra starten.

“Der er mulighed for at invitere alle med. Dermed kan beboerne få endnu mere indflydelse på noget af det vigtigste: Vores bolig og vores boligområde,” forklarer Sara.

Steen Egeberg er helt enig.
“Vi startede med små bede, som vi lod gro i hjørnerne af gården. Da det kom i småbidder, var der ikke nogen, der fik taget noget fra sig.”

Hvad har I gang i? Fortæl om det

Samtidig er der klare aftaler mellem alle, og der er løbende historier på en Facebookside om, hvad der sker i gården. “Vi fortæller, hvad vi gør, mens vi gør det,” siger Egeberg.

“Der kan godt opstå konflikter, hvis nogle beboere synes, det ser grimt ud, når græsset bare får lov at gro. Derfor er det vigtigste: Fortæl hvad I gør, mens I gør det,” supplerer Sara Berg.

Det gør de i Prangerhuset, hvor de ofte inviterer til arbejdsdage. For på den ene side er det vigtigt med medbestemmelse til de entusiaster, der bruger tid på den vilde natur.
“Frivilligt arbejde er fint, men hvis de skal spørge hver gang, så forsvinder energien,” forklarer Steen Egeberg. På den anden side, så skal alle kunne deltage: “Der er mange, der kigger forbi. For dem er det uforpligtende, og det gør det nemmere at inddrage andre i gården.”

Sara Berg ser et stort potentiale i at skabe mere vild almen natur.
“Da vi startede var der få afdelinger, der arbejdede med vilde natur. Nu kan vi se, at flere og flere er i gang – i det små. Og man skal bare kaste sig ud i det.”

Hent AlmenHæftet ‘Vilde Boligområder’