Den største hurdle i kampen mod legionella

Den største hurdle i kampen mod legionella

Den alvorlige lungesygdom, legionærsyge, er et stigende problem i Danmark. Det stiller krav om øget opmærksomhed på vores brugsvandsanlæg, mener specialist i KAB

Legionærsyge er en sjælden, men alvorlig lungesygdom, som skyldes bakterien legionella. I Danmark bliver omkring 300 hvert år smittet, og tallet har været stigende de senere år. Det er oftest ældre og udsatte, der bliver ramt, og der er hvert år 30-40 dødsfald som følge af sygdommen.

I KAB-Fællesskabet har energi- og varmekonsulenterne problemet tæt inde på livet, fordi legionellabakterien lever i vand og overføres via vandsystemerne. Smitten sker, når vandpartiklerne forstøves og indåndes i lungerne fx i brusebad.

”Bakterien kommer ind med grundvandet – det er en ting, vi har i vores vand – og dermed i vores brugsvandsinstallationer. Undtaget er stort set kun de helt nye anlæg, som er under fem år gamle. Det springende punkt er, om koncentrationen har et niveau, som du bliver syg af. Det er det, vi prøver at begrænse,” forklarer Nikas Arp-Wilhjelm, energi- og varmekonsulent i KAB.

Han har deltaget i et udviklingsprojekt om legionella i regi af Teknologisk Institut og Statens Serum Institut.

Temperaturen sladrer

Energi- og varmekonsulenterne i KAB er opmærksomme på legionella, når de besigtiger varmeanlæggene i KAB-Fællesskabet. Her ringer deres indre alarm, hvis vandtemperaturen i systemet er lunken.

”Så snart temperaturen kommer under 50 °C, begynder bakterierne at vækste, og kommer jeg ud til et anlæg, hvor temperaturen er endnu lavere, så er der i teorien risiko for øget bakterievækst og dermed smitte. Temperaturen er for mig en indikator,” forklarer Nikas og fortsætter:

”Det næste er, om vandet cirkulerer. Stillestående vand og temperaturer mellem 20-50 grader giver den bedste grobund for legionella.”

Krav om kontrol af anlæg

Når den er gal med temperatur og flow er det udtryk for, at et anlæg er i ubalance.
”Den største hurdle er at skabe balance i brugsvandsanlæggene. Det vil sige, at alle lejligheder og rør har samme temperatur og gennemstrømning af vand. Det er der stort set kun på nye anlæg. Med årene opstår ubalancer, og de skal kontrolleres.”

Nikas er som specialist på området inviteret til at give sit besyv med i arbejdet med håndteringen af et nyt EU drikkevandsdirektiv, der skal munde ud i en række nye retningslinjer for brugsvandsanlæg fra 2029.

”Der har jeg været meget konkret og sagt, at vi bør stille krav til, at indreguleringen, som udføres ved nybyggeri, skal kontrolleres og genbalanceres hvert femte år i alle brugsvandsanlæg, så vi sikrer balance i alle vores bygninger. Det er min anbefaling,” understreger han.

Indsatser mod bakterien

Gamle vandrør og installationer kan være en hindring for balance i et brugsvandsanlæg. Her besigtiger Nikas en varmecentral, hvor alle rør er skiftet for at opnå balance. Arbejdet er udført som fremskudt arbejde i forbindelse med en helhedsplan.

Når først legionellaen er inde i systemet, kan energi- og varmekonsulenterne forsøge at begrænse niveauet af bakterier, fx ved at hæve temperaturen, skylle anlægget igennem og tjekke flowet.

I de situationer hvor det er vanskeligt at slippe af med bakterierne, og der er lange udsigter til finansiering af et nyt anlæg, kan desinficering med biocid komme på tale. Biocid er baseret på et mildt men effektivt stof, som tilsættes i meget små doser.

”Der er gode resultater med sådanne anlæg, og de bruger meget milde stoffer. Det kan midlertidigt give en sikkerhed for beboerne, indtil der er midler til udskiftning,” forklarer Nikas.

Det daglige flow

Selvom energi- og varmekonsulenterne arbejder med at sikre brugsvandsinstallationerne, så kan der opstå sygdomstilfælde.

”Vi kan kun sikre vores systemer til lejligheden. Vi ser desværre eksempler på ældre og udsatte, som ikke har et dagligt flow i brugsvandet, og derfor vokser bakterieniveauet,” forklarer Nikas.

Når det sker, rykker energi- og varmekonsulenterne ud for at spore, hvor smitten kommer fra og forebygger yderligere smitte.

”En kollega har netop haft en situation på et plejehjem på Amager. En ældre dame var smittet. Test viste, at en håndvask i foyeren var kilden. Løsningen blev, at personalet tænder vandet og lader det løbe hver dag,” siger Nikas.

Han har oplevet fem sygdomstilfælde på de tre år, han har arbejdet som energi- og varmekonsulent i KAB-Fællesskabet.

3 gode råd: Sådan undgår du legionella

1. Din bruserslange er den værste smittekilde.
Læg den på gulvet i bruseniche eller badekar. Så løber vandet ud, og bakterierne kan ikke vokse.

2. Har du været væk hjemmefra i mere end 4-5 dage?
Lad vandhaner og bruser løbe 2 – 5 minutter eller indtil det bliver varmt. Undgå at opholde dig i nærheden mens vandet løber.

3. Er dit varme vand ordentlig varmt?
Test med et termometer (52 grader) eller ved at holde hånden under den varme hane i 30-60 sekunder (vandet skal blive så varmt, at det er svært).

Seneste nyt

Andre læste også