Herlev Kommune er praktisk talt fuldt udbygget, og kravene til byens udviklingsområder er skærpet. Siddende borgmester Thomas Gyldal Petersen gør status over 10 års byudvikling
SERIE INTRO: KAB sætter spot på Kommunalvalget 2021 i en serie interviews med borgmesterkandidater i KAB-Fællesskabets område: Hvad mener de, den almene sektor kan bidrage med? Denne femte og sidste artikel i serien er et interview med Thomas Gyldal Petersen (S), som genopstiller til borgmesterposten i Herlev.
Herlev Kommune er en af de mindste i Danmark og ligger attraktivt i krydsfeltet mellem lokalt nærmiljø og storbymetropolens mange tilbud. Mere end halvdelen af boligerne i kommunen, nærmere bestemt 56 %, er almene. Det ser borgmester Thomas Gyldal Petersen som en styrke:
”Vi skylder jo den almene sektor at sige tak for den historiske arv, vi har fået, ved at fremsynede mennesker skabte ordentlige boliger til almindelige mennesker. Det er en gave som kommune midt i hovedstadsområdet at have så mange almene boliger. Det betyder, at også mennesker med almindelige indtægter kan bo i vores by.”
Kommunalvalget er en milepæl for borgmesteren, der om kort tid kan fejre 10 års jubilæum. Dengang han trak i den kommunale førertrøje i 2011, var virkningerne af finanskrisen til at tage og føle på:
”Herlevborgere blev ramt på beskæftigelsen. Ledigheden voksede voldsomt. Vi var nødt til at gøre noget for at skabe os en økonomi, som gjorde os lidt mindre sårbare. Et væsentligt svar på det spørgsmål var, at vi havde brug for at bygge Herlev stærkere.”
Selvom krisen kradsede, lykkedes det Herlev Kommune at gennemføre flere projekter, bl.a. et samarbejdsprojekt om 330 almene boliger på et større ledigt grundareal, Glødelampegrunden.
”Det var et gennembrud, og det betød, at andre udviklere begyndte at se muligheder i Herlev, så det trak investeringer til,” forklarer borgmesteren og nævner flere vellykkede projekter med både private og almene boliger.
Bidraget til byen
De sidste 10 års byudvikling har øget indbyggertallet i Herlev med 10 % og dermed, ifølge borgmesteren, skabt et meget vigtigt grundlag for at løfte velfærden. Men han tager også læring med sig videre:
”Set i bakspejlet kunne det have været fantastisk, at man også dengang havde tænkt en endnu stærkere bæredygtighedsprofil eller fællesskabselementer ind. Men tiden var ikke til det. Dengang stod vi med et enormt behov for handling.”
I dag stiller kommunen krav om, at nybyggeriet skal bidrage strukturelt til byens udvikling.
”Det er fint, at et alment boligselskab eller en privat investor gerne vil bygge nogle gode boliger og samtidig skabe en forretning for sig selv eller styrke porteføljen af boliger. Det er to vigtige hensyn. Men vi er også begyndt at tale om, hvad er det tredje bidrag – bidraget til byen?” forklarer borgmesteren og giver eksempler:
”Det kan være en særlig interessant arkitektur, nye bæredygtige elementer eller verdens fedeste legearealer til byens børn.”
Vi ønsker ikke den opdelte by, hvor de, der tjener meget, bor sammen visse steder i byggerier, der vender ryggen til omverdenen.
– Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev Kommune
Lidt mere flow
I Herlev mærkes efterspørgslen på boliger særligt fra ældre, som gerne vil skifte til noget mindre og eventuelt ud af en ejerbolig, og fra unge som flytter hjemmefra.
”Det handler også om at skabe et boligmarked med et vist flow. Man bor i en mindre almen bolig i en periode, så har man måske fået en kæreste og flytter til en lidt større bolig – eller flytter ud af den almene sektor og køber en ejerbolig. Det er godt med noget bevægelse, så nogle af de mindre, lidt billigere lejligheder også bliver tilgængelige for fx de unge.”
Nybyggeri kan netop være med til at skabe et bedre flow, mener Thomas Gyldal Petersen:
”Vi kan gøre det attraktivt at flytte til noget bedre for nogen og give plads i det lidt ældre og billigere byggeri til andre.”
Et vindue til andre verdener
Hvor skal byen så udvikle sig hen i en kommune som Herlev, der nærmest er fuldt udbygget?
”Det er en udfordring. Vi ejer stort set ikke jord, så de fremtidige planer kræver gode samarbejder mellem private aktører og den almene boligsektor,” forklarer borgmesteren, men peger også på, at der stadig er et par reelle byudviklingsområder. Aktuelt er der planer om en ny bydel i kommunens gamle industriområde syd for banen.
”Her kommer man til at arbejde, bo, gå i skole- og daginstitution, købe ind og dyrke idræt. Den industri, som støjede og møgede, er flyttet væk, og en anden type liberalt erhverv, fx rådgivende virksomheder flytter ind. Så kan der bo mennesker ovenpå og en daginstitution ved siden af,” fortæller han.
Den nye bydel vil rumme boliger til tusindvis af mennesker. Naturligvis med blandede boligformer.
”De næste 5-10 år ser jeg en boligudvikling, hvor vi kommer til at insistere lige så stærkt som hidtil på den blandede by. Vi ønsker ikke den opdelte by, hvor de, der tjener meget, bor sammen visse steder i byggerier, der vender ryggen til omverdenen. Og de, der ikke tjener så meget, bor andre steder. Det er vigtigt for sammenhængskraften, at vi bor dør om dør,” understreger Thomas Gyldal Petersen, der henter næring til den overbevisning fra sin egen opvækst.
”Jeg er selv vokset op i Hjortegården (alment boligområde i Herlev, red.) og set hvor vigtigt det var, at vi børn var forskellige. Man får et vindue til verdener, der er anderledes end ens egen. Det er en fuldstændig afgørende social motor,” konstaterer borgmesteren.
