Selvom en lokalplan stiller krav om 25 pct. almene boliger, kan der være langt til målet ude i virkeligheden. KAB foreslår konkret justering af planloven, som kan løse problemet.
Kommunerne har siden 2015 haft mulighed for at stille krav om, at 25 pct. af boligerne i et byudviklingsområde skal opføres som almene boliger. En mulighed, som blandt andet Københavns Kommune har gjort brug af. De private grundejere leverer imidlertid kun meget langsomt varen.
Det har branchen været bekendt med i en årrække, men nu er der kommet fornyet fokus på problemet. Blandt andet har Københavns Kommune lagt tal frem, som viser, hvor langsomt det går med at realisere de almene procenter.
KAB bakker op om arbejdet for at finde en løsning og har kort før påske sendt et brev til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
”Vi har et forslag til, hvordan en justering af planloven kan skrues sammen, så der kommer mere fart i de almene byggerier. Vi håber, forslaget kan indgå i det aktuelle planlovsarbejde, som er i gang i ministeriet,” siger Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.
En betingelse og en tinglyst aftale
Konkret foreslår KAB, at der knyttes en betingelse til vedtagelse af en lokalplan, sådan at et privat nybyggeri bliver godkendt på betingelse af, at der indgås en aftale med et eller flere almene boligselskaber om at opføre de almene boliger på grunden. For at sikre at aftalen ikke ophæves efter endelig vedtagelse af lokalplanen, skal aftalen tinglyses på de relevante ejendomme med kommunen som påtaleberettiget.
En juridisk konstellation, som vil sikre, at de krævede 25 pct. almene boliger realiseres, og at det sker inden for en rimelig tidshorisont, ifølge KAB.
Behov for bedre byggetakt
Aktuelt illustrerer tal fra Københavns Kommune en stor forskel i ’eksekveringsgraden’ af alment og privat byggeri i lokalplaner med private grundejere (eksekveringsgraden betyder andelen, der er opført, eller hvor byggeriet er i gang).
For det almene byggeri er eksekveringsgraden på blot 18,8 pct., mens den er hele 52,4 pct. for privat byggeri.
En ubalance, som i praksis har både kontante og mere følelsesmæssige konsekvenser, forklarer Jens Elmelund:
”Vi mærker en kæmpe efterspørgsel på almene boliger. Derfor har vi brug for, at processen med at opføre nye boliger er så kort som muligt. Men sådan en utakt i opførelsen af de private og almene boliger giver også en bekymring for naboskabet. Det får ikke den bedste start, hvis der efter en årrække skal bygges på en grund, som naboerne var begyndt at betragte som et friareal.”
FAKTA: Tal fra Københavns Kommune
Almenboligkravet er siden 2016 stillet i 27 lokalplaner og lokalplantillæg. Derudover forventes det stillet i tre lokalplaner under udarbejdelse, hvor der allerede er prækvalificeret almene boliger. I de 30 lokalplaner er der med almenboligkravet skabt plads til i alt 287.891 m2 almene boliger. Heraf er 126.663 m2 knyttet til konkrete almene boligprojekter, dvs. de enten er ibrugtaget, på vej i byggeprocessen eller under udvikling, svarende til 44 pct. af de mulige almene boligetagemetre er udnyttet.
Kilde: Pressemeddelelse fra Københavns Kommune, 18. marts 2021