ForsideArtiklerBoligpolitik”Om 10 år kommer der busser med folk for at se, hvad...

”Om 10 år kommer der busser med folk for at se, hvad vi har gjort i Høje-Taastrup”

Kommunalvalg 2021

SERIE INTRO: KAB sætter spot på Kommunalvalget 2021 i en serie interviews med borgmesterkandidater i KAB-fællesskabets område: Hvad mener de, den almene sektor kan bidrage med? Denne anden artikel i serien er et interview med Michael Ziegler, der genopstiller til borgmesterposten i Høje-Taastrup.

På Michael Zieglers borgmesterkontor står et luftfoto af den kommune i Danmark, der i øjeblikket – ifølge borgmesteren – vækster hurtigst: Høje-Taastrup. Og væksten er en del af en bevidst strategi. En strategi for byudvikling, der skal rette op på fortidens fejltagelser, som bl.a. har medført, at der er bygget for ens mange steder. Det gælder både Den Gule By ved Høje-Taastrup Station, nogle af parcelhuskvartererne og nogle af de almene boligområder. Ca. 40 % af kommunens almene boliger er samlet i tre store boligområder – Charlotteager, Gadehavegård og Taastrupgaard – der de seneste år er hoppet af og på den såkaldte ghettoliste.

Spredning

”Det er ikke, fordi vi har for mange almene boliger i Høje-Taastrup Kommune, men vi har fået placeret dem forkert. De er samlet i for få og for store klumper. Så når vi nu lægger planer for almene boliger, er fokus derfor på at få dem spredt i kommunen,” konstaterer Michael Ziegler, der er fortaler for ikke bare blandede byer, men også blandede kvarterer, og bruger det nye byudviklingsområde i Hedehusene, Nærheden, som det bedste eksempel. Her opføres boliger med stor variation i både ejerform, boligtype og arkitektonisk udtryk.

En måde at sprede de almene boliger på er at rive ned i de store boligområder og opføre nye andre steder. Der er bl.a. revet 188 boliger ned i Taastrupgaard, og de skal ifølge Michael Ziegler erstattes 1:1 andre steder i kommunen.

Michael Ziegler

Overhalet af lovgivningen

Desværre forløb processen omkring nedrivninger i Taastrupgaard ikke optimalt. Beslutningen om at rive 188 boliger ned, blev vedtaget af beboerne, der dermed troede, at alt var godt. Så kom Parallelsamfundspakken.

”Vi tog det første skridt i fællesskab med beboerne, men så kom en lovgivning, der overhalede os. Nu må kun 40 % af boligerne være almene familieboliger. Vores plan trak i den rigtige retning, men vi nåede ikke ned på 40 %, så der var nødt til at komme en overbygning,” siger Michael Ziegler med en henvisning til, at der nu skal rives endnu flere boliger ned i Taastrupgaard – uden at beboerne har godkendt det.

”I forhold til beboerdemokratiet kom det til at virke kluntet. Men det var jo ikke vores beslutning.”

Michael Ziegler mener dog ikke, Parallelsamfundspakken er skudt helt ved siden af.


”Men man må jo bare også sige, at de her boligområder – når de fungerer dårligst – har en meget stor indvirkning på det omkringliggende samfund”

– Michael Ziegler

Et demokratisk dilemma

Borgmesteren erkender, at der kan være et problem i at tilsidesætte beboerdemokratiet med en lovgivning, der presser enkelte boligafdelinger til at reducere antallet af familieboliger med 60 %. Men ifølge Michael Ziegler er problemet kompliceret.

”Det er dilemmafyldt. Men man må jo bare også sige, at de her boligområder – når de fungerer dårligst – har en meget stor indvirkning på det omkringliggende samfund. Er det så fair, at det omkringliggende samfund ikke har indflydelse? Der kan man anlægge forskellige demokratisynspunkter. Hvis det var områder, hvor alt var godt, skulle man bare holde snitterne væk,” mener Michael Ziegler.

Samtidigt anerkender borgmesteren dog de boligsociale indsatser, selvom han mener, de har deres begrænsning.

Almene boliger
Tallene angiver den procentdel af kommunens samlede boligmasse, der er almen. Kilde: Altinget 2019.

”De boligsociale indsatser giver super god mening, for de betyder, at vi får løftet mennesker i områderne. Men det er de samme boligområder, der står tilbage. Dem, der giver os udfordringerne. År efter år, årti efter årti. Så der var brug for et mere strukturelt greb, hvis vi grundlæggende skulle forandre situationen.”

Ikke flere almene boliger lige nu

Måske overraskende for nogen er Høje-Taastrup den kommune på Vestegnen med den laveste procentdel almene boliger – i alt 29 % af den samlede boligmasse (tal fra 2019  se illustrationen herunder).

”Jeg har ikke en målsætning om, at en bestemt procentdel af boligerne skal være almene. Det får du ikke ud af mig,” siger borgmesteren og tilføjer:

”Det kan godt være, at vi på et senere tidspunkt skal bygge flere almene boliger, når vi har råd til det. Men lige nu bruger vi rigtigt mange penge i de eksisterende, almene boligområder, så vi sikrer, at vi får skabt den nødvendige forandring. For eksempel er vi i gang med at opføre et stort børnekulturhus i Taastrupgaard. Så er sådan et tal mindre vigtigt.”

Ja, det går stærkt i Høje Taastrup nu. Og ifølge borgmesteren er der god grund til det.


”Som borgmester er jeg nødt til at have den mission, at vi ikke skal være i top 10 over udfordrede kommuner”

– Michael Ziegler

Vi skal bygge os stærke

Høje-Taastrup er på top 10 over danske kommuner med sociale udfordringer. Det vil Michael Ziegler lave om på.

”Som borgmester er jeg nødt til at have den mission, at vi ikke skal være i top 10 over udfordrede kommuner, for det er ikke godt for nogen som helst. Vi vil gerne være rigtigt, rigtigt dygtige til at håndtere de sociale udfordringer,” fortæller Michael Ziegler.

Og han har også en idé om, hvordan det skal ske.

”Vi har brug for at bygge os stærkere. Det skal byudviklingen levere for os. Så når vi bygger Nærheden og det nye Høje Taastrup C, skal de områder være så attraktive, at vi kan tiltrække lidt flere mennesker med brede skuldre. Og jeg mener ikke rige mennesker. Det handler om menneskelige ressourcer. Det vil være til gavn for os alle sammen – også de svage, for lidt flere stærke gør, at vi har mulighed for at løfte lidt flere svage.”

Og så kommer busserne

Hvor er kommunen så om 10 år? Michael Zieglers bud er: et helt andet sted.

”Jeg tror og håber, at om 10 år kommer der busser med delegationer af folk, der skal se, hvad det er, vi har gjort i Høje-Taastrup. De vil også køre forbi Taastrupgaard. Så vil jeg og andre gode folk fortælle om, hvordan vi lykkedes med at skabe et attraktivt boligområde, der appellerer bredt,” forudser borgmesteren og fortsætter:

”Vi vil være kommet i mål med at skabe den blandede by. Fordi det går så stærkt, som det gør lige nu, kan det en gang i mellem godt gøre en lille smule ondt i maven. Men det er okay. Det går så stærkt nu, at hvis vi ikke har den rigtige retning, så kan det blive skidt. Men vi tror på, vi har den rigtige retning. Jeg tror, vi vil blive anerkendt for, det lykkedes.”

Læs også interviewet med to af borgmesterkandidaterne i København, Sophie Hæstorp Andersen (S) og Line Barfod (E) 

Seneste nyt

Andre nyheder