Fotos fra tidligere bestyrelsesuddannelse i KAB-Huset.
”En gave.” Sådan betegner Tina Agerskov, formand for afdelingsbestyrelsen i Skolevænget, FFB, udbyttet af KAB-Fællesskabets bestyrelsesuddannelse. Og Allan Thønning fra afdelingsbestyrelsen i Taastrupgaard er heller ikke i tvivl: Det er det bedste kursus, han har deltaget i gennem sine 20 år som beboervalgt.
På kurset får du en række redskaber, der gør det lettere at være med til at skabe en god kultur i bestyrelsesarbejdet. Du får gennem en adfærdsprofil indsigt i, hvordan din personlighed spiller ind i samarbejde med andre, og hvordan du er som leder. Du får redskaber til at arbejde med strategiske mål, afholde effektive møder, engagere frivillige og til at gennemføre en god evaluering, og meget mere.