I den gul-hvide Brumleby på Østerbro træder man ind i en idyllisk tidslomme med 1800-tals boliger omkranset af nydelige grønne haverum og et livligt rod af cykler, havemøbler og vasketøj. Bag facaden er bebyggelsen hjem for 242 familier, som skal finde ud af at bo meget tæt sammen. De har fundet deres egen vej og skabt et fællesskab, hvor en stor andel af beboerne deltager aktivt i de opgaver, der skal løftes. Her er fællesmøderne oftest velbesøgt og opgaverne uddelegeres til beboergrupper, som arbejder med både driftsforhold og sociale aktiviteter. Lige nu er der cirka 15 aktive beboergrupper. Det er en del af en helt bevidst strategi.
”Vi kan ikke som bestyrelse drive alle store sager. Mange har arbejde ved siden af. Det ville også blive et forkert perspektiv,” siger Marie Buss, der er medlem af bestyrelsen og har været formand de seneste seks år.
Hun er vokset op i det samme hus, hvor hun i dag bor med sin egen familie. Hun viser rundt med naboens hund i snor og fortæller, at Brumlebys særlige måde at praktisere beboerdemokrati ikke er en ny opfindelse. Organiseringen har rod i bebyggelsens historie.
Kampen mod nedrivning
”I 1970’erne var der tale om at boligerne skulle rives ned, og beboerne kæmpede for at bevare Brumleby. Det ligger i DNA’et herinde, at man deltager aktivt i arbejdet og beboerdemokratiet. Men det er ikke noget, der har fået det nemmere med tiden. Og jeg ser det som en kerneopgave for bestyrelse at støtte op om den måde at arbejde på; at vi er gruppebaserede,” siger Marie Buss.
Brumleby blev oprindelig opført i samarbejde med Lægeforeningen og var en reaktion på koleraepidemien, som i 1800-tallet spredte sig i de tætbefolkede kvarterer i indre by. Københavns Kommune besluttede i 1960’erne at rive boligerne ned, men beboerne lykkedes med deres kamp for at bevare og renovere boligerne. Her kan du læse mere om bebyggelsens historie
Forskelligartede grupper
De aktive beboergrupper tildeles i forskellig grad opgaver og ansvar. Et eksempel er beboergruppen omkring fælleslokalet Ismejeriet:
”Ismejeri-gruppe sørger for rengøring og småreparationer, men de står også for at holde lokalet vedlige, fx arrangere malerweekend eller indhente tilbud på nye borde,” fortæller Marie Buss og tilføjer:
”Det giver beboere mulighed for at deltage i det, man kan overskue. Nogle er meget aktive og med i mange grupper – andre er med i en enkelt. Nogle grupper tager meget store opgaver på sig, andre bidrager i det små.”
Andre eksempler på beboergrupper er Råderetsgruppen, Genbrugsgruppen, Legepladsgruppen og Foredragsholdergruppen.
”Jeg synes, det er virkelig vigtigt, at vi arbejder på den måde. Både for at få flere engageret og medansvarlige for, at der sker noget herinde, og på en måde så det passer til vores måde at bo på. Holdningen om at ’jeg bor her jo bare til leje, og nogle andre må ordne tingene’ – den ønsker vi ikke. Folk må deltage aktivt,” siger Marie Buss.
Fan af Brumleby
En beboergruppe har aktuelt været igennem et intenst forløb. Gruppen blev dannet som reaktion på den organiserede opvarmning til fodboldkampe i Parken, en såkaldt Fanzone lige på den anden side af hækken fra Brumleby. Beboerne blev ufrivillige deltagere i de støjende fodboldfester.
Marie lægger turen forbi:
”Her kan du se: Den bagerste husrække ligger helt tæt på Parken. Det har været slemt med larm og grillos.”
Efter protesterne fra Brumleby har Københavns Teknik- og Miljøudvalg trukket tilladelsen til fanarrangementerne tilbage og undersøger et alternativt sted til opvarmningsfesterne.
”Det var Brumleby, når det er allerbedst. Beboere, der er engagerede og handler sammen. Beboergruppen var en gruppe på tre-fire mennesker, og de har arbejdet hårdt for sagen. Og de havde kompetencerne,” forklarer Marie Buss.
Hun mener, det er en af grundene til, at beboergrupperne i Brumleby fungerer:
”Her sætter man sine kompetencer i spil, når det giver mening. Vi har én der ved noget om fredede bygninger, som er med i den gruppe, en ved noget om kommunens strukturer og forvaltningerne. Det er en fed måde at deltage på. Man behøver ikke binde sig selv op og deltage i alt, men kan være med der, hvor man har noget at give.”
Flere lyse idéer
Den brede deltagelse smitter også af på løsningerne.
”Grupperne kommer med bedre løsninger, fordi de er i berøring med flere forskellige mennesker. Hvis alle udfordringer og opgaver kun blev løst af os ni i bestyrelsen, ville det ikke være holdbart,” siger Marie Buss og nævner Lysgruppen som eksempel. En aktuel beboergruppe, der arbejder med at finde en løsning for et område af Brumleby, hvor der er meget mørkt.
”Ingen af os fra bestyrelsen bor i det område. De kommer med nogle andre perspektiver på løsninger, fordi de bor i det. De går hver dag i det mørke og har nogle bedre ideer til, hvilken belysning der egentlig er behov for,” forklarer hun.
Og flere om at bestemme
Spørgsmålet er, om der også er ulemper ved denne måde at arbejde på?
”Som bestyrelse skal man være indstillet på, at det ikke kun er ens egne ideer, som kommer frem. Du skal være villig til at vise tillid og give ansvar fra dig,” konstaterer Marie Buss, der også forklarer, at bestyrelsen fortsat har et overordnet ansvar:
”Økonomi kan grupperne ikke tage stilling til. De kan ikke beslutte at bruge 200.000 kr. til en legeplads. Når man skal bruge penge, skal man omkring bestyrelsen, så vi er uundgåeligt involveret. Så beslutter vi, om det er noget bestyrelsen kan tage stilling til, eller om det skal en tur forbi alle beboere. Og det gør vi ofte, fordi vi mener, det er beboerne, som skal beslutte så meget som muligt.”
FAKTA: Brumleby Almennyttige Andelsboligforening
242 boliger
Opført 1853-72 i forlængelse af koleraepedimien (oprindelig kendt som Lægeforeningens boliger)
Arkitekter: Michael Gottlieb Bindesbøll og Vilhelm Klein
Gennemgribende renoveret i 1990-96
En del af KAB-Fællesskabet fra 2002
Læs mere om Brumleby
