Hvordan er det nu? Hvor mange medlemmer af afdelingsbestyrelsen skal være til stede, før der kan træffes gyldige beslutninger? Kan man afholde afdelingsmøderne digitalt? Er der nogle områder, hvor afdelingsmødet har suveræn kompetence til at træffe beslutninger?
Spørgsmålene kan være mange, men for første gang kan du nu finde alle svarene i en ny bog om beboerdemokrati, ’Beboerdemokrati i almene boligorganisationer – regler og praksis’. Bogen er udgivet af KAB, og forfatterne er professor Hans Henrik Edlund og KAB’s vicedirektør Birthe Houlind.
Fokus på beboerdemokratiet
Bogen har udelukkende fokus på beboerdemokratiets spilleregler, som den går helt i dybden med. Derved skiller den sig ud fra ’Håndbogen om almene boliger’, der har et mere overordnet indhold om beboerdemokratiet, men til gengæld omhandler mange andre forhold som fx økonomi, nybyggeri, udlejning og drift.
Fundamentet for hele den almene sektor
Beboerdemokratiet er det fundament, der bærer og styrer de 7.257 almene boligafdelinger, der er i Danmark.
Men beboerdemokratiet er dog ikke så gammelt som nogle af boligafdelingerne, der jo har over 100 år på bagen – det er vokset frem gradvist. Først i 1970 kom der formaliserede regler om beboerdemokrati, afdelingsbestyrelser og medansvar. I 1984 fik beboerne i almene boligorganisationer ret til at vælge repræsentanter til boligorganisationernes bestyrelser, og 1. januar 1997 trådte lov om almene boliger i kraft. Den lov, der i dag sikrer beboerflertal i alle organer i en boligorganisation.
Et demokrati med mange regler
I dag har vi et omfattende beboerdemokrati, der kan være en ganske kompleks størrelse at navigere i, og her kan den nye bog være et sikkert kompas..
”Beboerdemokratiet er i høj grad underlagt detaljeret lovregulering, og branchen har længe manglet et samlet opslagsværk. I bogen her gennemgår vi vedtægter og regler for alle områder af beboerdemokratiet,” konstaterer Birthe Houlind.
Hans Henrik Edlund supplerer:
”Reglerne om beboerdemokratiet er på flere områder justeret, siden lov om almene boliger trådte i kraft i 1997, og de understreger i dag, at organisationsbestyrelsen har det juridiske og økonomiske ansvar for en boligorganisation.”
Hvad det betyder, kan du også blive klogere på.
”Vi synes, at det har været spændende at dykke ned i, hvad det betyder i praksis, og vi har derfor taget en række konkrete eksempler på domme og praksis fra beboerklagenævn og de kommunale tilsyn med i bogen,” fortæller Birthe Houlind.
Læsbart lovstof
Lovstof er ofte tungt stof, men forfatterne har haft fokus på at gøre bogen læsbar.
”Vi har bestræbt på os på at skrive så letforståeligt som muligt, så den kan bruges af flest muligt,” forklarer Hans Henrik Edlund, der trods sine mange års erfaring fra den almene sektor, alligevel fik lejlighed til at undre sig undervejs i arbejdet med bogen.
Et gratis tip
”Det er åbenbart en udbredt antagelse, at en afdelingsbestyrelse skal gå af, hvis de på grund af mandefald ender med at være et lige antal bestyrelsesmedlemmer uden mulighed for at indkalde suppleanter. Det er ikke tilfældet. Man kan i en midlertidig periode sagtens være et lige antal medlemmer. Bare ikke ved valget,” fastslår Hans Henrik Edlund.
Det var et gratis tip, hvis du ikke vidste det i forvejen. Vil du have et overblik over bogens emner, kan du se indholdsfortegnelsen her.
Du kan købe bogen her
Bogen er relevant med alle, der beskæftiger sig med det almene beboerdemokrati. Den koster 390 kr. (ex. moms) og kan købes på KAB’s hjemmeside.
Om forfatterne
Birthe Houlind, chefjurist og vicedirektør i KAB med 33 års erfaring fra den almene sektor. Medlem af beboerklagenævn og boligretsdommer i flere retskredse. Forfatter til ’Håndbog om almene boliger’.
Hans Henrik Edlund, professor på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Har været formand for flere beboerklagenævn siden 1998 og har deltaget i udarbejdelsen af ’Håndbog om almene boliger’.
Begge har undervist på BL’s kurser i Boligjura.