Ved første øjekast ligner byggepladsen i Samvirkende Boligselskabers (SAB) afdeling Skyttevænget enhver anden med hegn omkring en skurby, materialelager, maskiner og et organiseret mylder af mandskab med hjelme. Men der er forskelle, som bæredygtighedskoordinator Charlotte Westphalen Eriksen gerne udpeger.
”Vi har energi-skure med varmepumper, LED-lys på hele pladsen og følere, så lyset kun er tændt, når det er nødvendigt. Vi arbejder med en række faktorer som fx at begrænse tomgangskørsel. Som noget nyt har vi også det her modul med solceller koblet til batteri, som let kan tilsluttes i skurbyen og være med til at reducere vores aftryk,” forklarer hun.
Bæredygtighedskoordinatoren er ansat i entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S, og hun var en af årsagerne til, at firmaet vandt opgaven i Skyttevænget, forklarer Jesper Birn Lindeberg, seniorprojektleder i KAB:
”Følgegruppen, der også består af beboere fra Skyttevænget og SAB’s organisationsbestyrelse, valgte, at bæredygtighed skulle vægte 40% i udbuddet. Det er KAB’s erfaring er, at vi er nødt til at sætte det højt, ellers er prisen stadig altafgørende. En af de ting, vi sætter pris på her, er, at Einar Kornerup stiller med en medarbejder, som faktisk er herude på pladsen og kan sikre, at der bliver taget de bæredygtige valg i dagligdagen, som kan gøre en forskel.”
Affald indgår i cyklus til nye materialer
Adfærd spiller en faktor i Charlotte Westphalen Eriksens arbejde.
”Håndværkerne er vant til at gøre, som de plejer. Det er nærmest vores største udfordring her. Vi er nødt til at fortælle dem, hvorfor det er så vigtigt, at vi har fokus på for eksempel affaldssortering. Jo renere affaldet er, jo lettere er det at få det ind i kæden og blive til nye materialer. Hvis mineraluldsaffaldet kommer i den rigtige container, kan det indgå i produktionen af ny mineraluld. Budskabet er, hvis de er i tvivl, skal de komme og spørge,” understreger hun.
Opgaven kompliceres af de mange underentreprenører på pladsen, men Charlotte har en kontaktperson hos hver, som giver hurtig handling på hendes henvendelser om de bæredygtige spørgsmål.
Så bæredygtigt som muligt
Projektet i Skyttevænget er med støtte fra Realdania en del af et forsøgsprojekt, som kaldes den frivillige bæredygtighedsklasse. Det betyder bl.a., at projektet er blevet gransket for at fremme bæredygtige tiltag.
”Vi bruger papiruld til isolering i tag og etagedæk, fordi det minimerer aftrykket. Og ventilationsanlægget bliver forsynet med en CO2-styret måler, som sikrer, at luften skiftes, når det er nødvendigt, fremfor at vi hele tiden trækker energi ud af boligen,” forklarer Jesper Birn Lindeberg.
Der er også arbejdet på at genanvende byggematerialer. Betonfliser fra haverne genbruges til vejfyld til nye veje i bebyggelsen, og plader fra vinduesbrystningerne kan genbruges til gulv i et nyt fælleshus, men der er også mange materialer, som er svære at genbruge.
”For eksempel er der plastikvinduer, som er limet med pcb-holdigt materiale, så vi skal nærmest slå kernen ud af glasset for, at vi kan genbruge det. Det er stort set kemisk affald,” siger projektlederen.
Tal der tæller
Projektet kommer til at opfylde særlige krav til dokumentation som følge af forsøget.
”Vi har dels livscyklusanalyser på materialerne, men også dokumentation om hvor udvalgte materialer er anvendt i byggeriet. Derudover får vi mere erfaringsdata om byggepladsen, end vi før har haft. Vi vil få en bedre idé om fx, hvor meget strøm man bruger på en byggeplads,” forklarer bæredygtighedskoordinatoren.
Projektet i Skyttevænget gennemføres over de næste fire år, hvor boligerne opgraderes med nye vinduer og franske altaner, nye badeværelser og installationer, isolering, ventilation, udeområder, beboerhus m.m.
