De omkring 180 deltagere, der sidste weekend i oktober var samlet på Konventum i Helsingør til den årlige konference for KAB-Fællesskabet, kunne bl.a. andet høre Anders Morgethaler, der – ifølge egne ord – havde været “en aktivist og selvoptaget, tosset kunstner med hovedet oppe i røven”. Indtil han blev klogere og klar over, at vi hver især har ansvaret for at leve mere bæredygtigt.
De kunne også se de smukkeste eksempler på skure af genbrugstræ, høre om hvordan man med enkle midler kan skabe bedre og mere trygge uderum, og hvordan vores forbrug er under forandring.