Kasten med håndvægte mod vægge og gulv. Fest hver eneste nat med mange deltagere. Møbler der kastes ud ad vinduerne. Voldsomt truende adfærd overfor både andre beboere og boligafdelingens medarbejdere. Skydevåben i boligen og handel med narkotika.
Det er desværre eksempler fra virkeligheden på nogle af de udfordringer, de virkeligt tunge beboere kan skabe i en boligafdeling. Det er selv sagt meget generende – ikke kun for de nærmeste naboer, men ofte for alle beboere i flere opgange omkring den aktuelle bolig.
Den type af beboere er som regel kendt af flere instanser. Politi, psykiatri, kommune og boligselskab har jævnligt kontakt med dem. Men udfordringen er, at et samarbejde på tværs af faggrupperne er svært på grund af tavshedspligt og meget forskellige tilgange til borgeren.
I Sydhavnen har Boligselskabet AKB, København derfor ansat antropolog Christina Al-aani som netværksmedarbejder i to år. Hun skal forsøge at skabe et bedre samarbejde på tværs af de forskellige instanser
Ud over det almindelige
”Vi kan selv løse almindelige problemerne med udsatte beboere. Men de virkeligt tunge borgere kræver en tværfaglig indsats. Selvom det her ’kun’ drejer sig om cirka 25 beboere ud af 1.800, fylder de virkeligt meget, og vi kan på ingen måde løfte den opgave alene,” konstaterer Christina, der siden august 2023 har arbejdet med at samle de forskellige faggrupper, der har tilknytning til de problematiske beboere.
Deltagerne i netværket er repræsentanter fra de sociale og psykiatriske myndigheder, politi og civilsamfund. Og de er udvalgt med omhu. De skal så at sige have hænderne nede i bolledejen.
Fiktive cases
”Vi er 20 medarbejdere i netværket, og det er vigtigt, at det er folk, der kender til borgerne og har konkret erfaring med dem fra deres hverdag. For vi står overfor meget komplekse problemer som kroniske sygdomme, psykiske lidelser, (blandings)misbrug, handicaps, gæld og kriminalitet,” forklarer Christina.
Netværket mødes fire gange årligt. Da man ikke må dele oplysninger om konkrete borgere, arbejder de ud fra cases, som Christina bygger op.
”Vores cases er fiktive, men alle udfordringer med dem er hentet fra virkeligheden. Når vi har gennemgået en case, kigger vi på, hvad hver faggruppe kan bidrage med for at løse problemet. Nogle gange skal vi arbejde for at fastholde en beboer og derfor hjælpe vedkommende, andre gange skal vi samarbejde om en udsættelse.”
En øjenåbner
Samarbejdet i netværket giver større kendskab til hinandens muligheder og begrænsninger. Og derfor bliver alle også klogere på, hvornår og hvordan et samarbejde er nyttigt. For Christina har netværket været en øjenåbner, selvom hun har 11 års erfaring med det boligsociale arbejde.
”Vi er jo alle i samme båd. Vi støder alle hovedet ind i en væg, når vi forsøger at håndtere problemerne hver for sig. Hvad enten det er den kommunale boligrådgiver eller den boligsociale medarbejder fra boligselskabet kan vi ikke komme videre, hvis beboeren nægter at lukke op og tage mod hjælp.”
I det daglige arbejde gør deltagerne brug af et vigtigt værktøj, når de skal samarbejde om en konkret beboer.
Samtykke og særboliger
”Samtykkeerklæringer,” siger Christina.
”Jeg udarbejder samtykkeerklæringer, der meget præcist beskriver, hvem der må samarbejde om hvad. Når en beboer har underskrevet den, er det meget lettere for os at hjælpe, fordi vi kan dele viden.”
Det er ikke altid muligt at få en samtykkeerklæring. Og nogle beboere er også langt forbi det sted, hvor det giver mening at hjælpe dem til at beholde deres bolig.
”Nogle af dem er slet ikke egnet til at bo i en almindelig bolig med naboer. Heldigvis ved jeg også, at Københavns Kommune arbejder med at skabe flere særboliger til den type af borgere.”
Men også for den type af borgere, der måske både har ødelagt lejligheden og truet naboerne er en udsættelsesproces en langsommelig affære – se en illustration over et typisk forløb her.
Netværk på mini-niveau
Christina er ikke i tvivl om, at det kræver en netværksmedarbejder, hvis man går i gang med at samle så mange aktører. Det kan ikke klares ved siden af et andet job, for det er tidskrævende at facilitere et netværk med 20 deltagere og bygge de gode, relevante cases op.
Men mindre kan også gøre det.
”Jeg startede som social vicevært i Sydhavnen i 2005, og som noget af det første samlede jeg en lille gruppe af relevante medarbejdere fra andre instanser. Det har de også gjort i SAB – Abildgården.”
Boligselskabet AKB, København har dog valgt at finansiere en medarbejder i to år.
I den bedste af alle verdener
”Det er en værdifuld indsats og en grundlæggende boligsocial metode at skabe en platform, hvor de forskellige instanser kan samarbejde om de virkeligt tunge beboere i et boligområde og dermed lave en bedre indsats. Vi mener, det er vigtigt at kunne hjælpe både de, der har det skidt, og deres naboer, som også lider under det,” siger Mikkel Warming, der er formand for Boligselskabet AKB, København, og fortsætter:
”I den bedste af alle verdener, er hele den sociale indsats en offentlig opgave. Ikke mindst da en stor del af de beboere, som har det meget dårligt og derfor skaber problemer for deres naboer, er kommunalt anviste. Men vi har et ansvar overfor alle vores beboere, og vores forventning er, at netværket vil styrke den sociale indsats og sikre bedre forhold.”
Christina sidder på ejendomskontoret på Sjælør Boulevard. Har du spørgsmål til netværksarbejdet, kan du sende en mail til Christina Al-aani.