Det er med stor beklagelse, at jeg er blevet oplyst om Steen Brandis bortgang.
Steen Brandi var en ihærdig beboervalgt, der var meget engageret i det boligpolitiske arbejde. Udover at være formand for Frederikssund Boligselskab siden 2018, var han i mange år næstformand samme sted og har været formand for sin egen boligafdeling, Bøgebakken, siden 1996.
Steen kunne man støde på i mange sammenhænge. Han har været medlem af flere bestyrelsesudvalg og været aktiv i BL’s 2. kreds i mange år. Derudover var han en fast deltager på KAB’ repræsentantskabsmøder.
Blandt såvel beboere som personale i Frederikssund Boligselskab var Steen vellidt og afholdt. Han var venlig, rolig og lyttende.
Steen var lige så vedholdende i sit private arbejdsliv som i sit politiske. Frem til sin pension var han truckfører hos Oasis, hvor han havde arbejde i rigtigt mange år.
Steen blev 76 år. Han vil blive savnet.
Æret være Steen Brandis minde.
Allan Mortensen, kundechef