HomeArtiklerBoligpolitikBoligudspil skaber optimisme

Boligudspil skaber optimisme

Regeringen præsenterede i formiddag det nye boligudspil, som skal sikre 22.000 flere almene boliger. KAB ser positivt på udspillet, om end der er åbenlyse udfordringer.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek offentliggjorde tidligere i dag det boligudspil, regeringen i den kommende tid vil søge at forhandle på plads med et flertal i Folketinget.

Regeringen vil bruge 10 milliarder kroner fra Nybyggerifonden til at skabe 22.000 flere almene boliger over de næste 10-15 år, og ved dagens præsentation annoncerede ministeren, hvilke værktøjer regeringen vil benytte for at nå målsætningen.

Det indebærer bl.a. støtte til køb af eksisterende ejendomme, som omdannes til almene boliger, støtte til køb af grunde i byudviklingsområder, en særlig pulje ungdomsboliger og en fortætningspræmie.

Administrerende direktør i KAB, Jens Elmelund, ser med positive øjne på udspillet og de nye værktøjer.

”Jeg er glad for, at regeringen er kommet med et ambitiøst boligudspil, som skal sikre markant flere almene boliger de kommende år. Nu har vi også fået præsenteret nogle værktøjer, og især muligheden for støtte til grundkøb er helt afgørende for, at vi kan bygge flere almene boliger i hovedstadsområdet,” siger Jens Elmelund og tilføjer:

”Samtidig er det også vigtigt, at der kommer et særligt fokus på at levere endnu flere almene ungdoms- og studieboliger i København, hvor efterspørgslen er meget stor.”

Adm. direktør i KAB, Jens Elmelund, ser positivt på dagens boligudspil fra regeringen.

Byggeriet bør støttes

Jens Elmelund
Jens Elmelund

Den nye værktøjskasse indeholder ifølge Jens Elmelund mange gode elementer på vejen mod sikre flere solide, betalbare boliger. Dog ser direktøren fortsat en afgørende knast, der skal løses for at komme i mål med regeringens ambition: Højere rammebeløb.

Rammebeløbet er det maksimale beløb, en almen boligorganisation må bygge for pr. kvadratmeter. Og som priserne er i dag, kan det almene ikke bygge inden for rammebeløbet i hovedstadsområdet.

”Med de seneste måneders prisstigninger på især byggematerialer har vi simpelthen ramt loftet. Derfor håber jeg, at der i de kommende forhandlinger om denne boligaftale også bliver set på måder, hvorpå vi i det mindste midlertidigt kan forhøje rammebeløbet. Og meget gerne på en måde, der ikke medfører øget husleje,” fortæller Jens Elmelund.       

Håber på bredt flertal

KAB’s administrerende direktør vil følge forhandlingerne om boligudspillet med spænding i den kommende tid og har en særlig forhåbning til en endelig aftale.

”Jeg håber, et bredt flertal i Folketinget vil bakke op om udspillet og indgå konstruktivt i forhandlingerne. På samme måde som hos vores private kollegaer er vi som almene bygherrer afhængige af forudsigelighed og stabile rammebetingelser,” afslutter Jens Elmelund.

Læs hele regeringens boligudspil

Topbillede: Arkivfoto fra byggeri af ungdomsboliger ved DR-Byen.

Fakta om Nybyggerifonden

  • Nybyggerifonden blev oprettet i 1998. Pengene i fonden skal især gå til at støtte byggeri af flere almene boliger.
     
  • Pengene indbetales som en del af huslejen for beboere i de almene boligafdelinger, der er opført siden 1999.
     
  • Når der i dag bygges nye almene boliger, finansieres mellem 86-90 pct. af byggeriet gennem realkreditlån. Til betaling af ydelserne på lånene betaler lejerne over huslejen en løbende beboerbetaling. Derudover betaler staten en løbende støtte til betaling af lånene.
     
  • Når realkreditlånene er betalt ud, så indbetales de penge, der tidligere gik til lån, til Landsbyggefonden og den lokale dispositionsfond, og for beboere i de afdelinger, der er bygget efter 1999, indbetales også til Nybyggerifonden.
     
  • Det lave renteniveau har betydet, at beboerbetalingen igennem en årrække har været højere end de faktiske betalinger på lånene. De ekstra penge er blevet indsat i Nybyggerifonden og aktuelt (oktober 2021) står der ca. 920 millioner kroner i fonden.
     
  • Men allerede inden for en årrække og i perioden efter 2029 vil Nybyggerifonden vokse sig større, da de almene boligafdelinger, der er bygget siden 1999, begynder at betale deres realkreditlån ud.
     
  • Hidtil har der ikke været udbetalinger fra Nybyggerifonden, der reguleres ved lov af de politiske partier i folketinget.

Kilde: BL

Seneste nyt

Andre nyheder