Drift og teknikVarme på radiatoren – også på en iskold dag?

Varme på radiatoren – også på en iskold dag?

Fjernvarmeværkerne sænker temperaturen på vandet til radiatorerne. Det betyder, at boligafdelinger med ældre varmeanlæg kan komme til at mangle varme. Læs her hvad KAB og boligafdelingerne kan gøre for at holde kulden fra døren

Fjernevarmevandet modtages i de lokale varmecentraler, hvor det benyttes til at opvarme vandet til radiatorkredsen, forklarer John Kepny-Rasmussen (th.), der her besigtiger et varmeanlæg i Sydhavnen.

Varmen til radiatorerne i KAB-Fællesskabet kommer fra fjernvarmeværkerne og fordeles via lokale varmecentraler ud til beboernes stuer. Som led i den grønne omstilling varsler værkerne, at de skruer ned og omstiller til lavtemperatur over de kommende år.

”Når de sænker fremløbstemperaturen med 10-20 grader, så kan vi risikere, at der sker noget ovre i radiatorkredsen. De ældre radiatorer kan måske ikke længere klare rumopvarmningen til 20 grader, muligvis kun til 16-17 grader. Det drejer sig simpelthen om, at beboerne i nogle af de ældre afdelinger kan komme til at mangle varme,” forklarer John Kepny-Rasmussen, senior energi- og varmekonsulent i KAB.

Tid er en kritisk faktor

Værkerne sænker typisk fremløbstemperaturen fra 85 grader til 65 grader. Klimamæssigt vil den lavere fremløbstemperatur betyde, at der er et mindre varmetab i ledningerne og dermed mindre CO2-udledning. HOFOR, som forsyner hovedstadsområdet, arbejder med en indkøringsperiode frem til 2033, men andre forsyningsselskab arbejder med et kortere tidshorisont.

”Vi deltog i drøftelserne for overgangen med HOFOR. Et af de gode resultater er den rimelige tidshorisonten, som HOFOR har lagt ind i deres tekniske bestemmelser, så vi kan nå at tilpasse vores egne anlæg,” forklarer Brian Schnell, driftssupportchef i KAB. Han kan også fortælle, at nogle forsyningsselskaber arbejder på en hurtigere omstilling:

”Det kan vi ikke anbefale, fordi de lægger så udfordringen over til os og beboerne i boligafdelingerne. Vi er bekymret for situationer, hvor omlægningen til lavtemperaturer vil kræve større investeringer, som ikke er budgetlagt.”

Små og store løsningsmuligheder

De konkrete muligheder for at justere og finde løsninger er energi- og varmekonsulenternes felt i samarbejde med boligafdelingerne.

”Vi har brug for tid til at forberede og finde løsninger de steder, hvor den lavere temperatur kan blive et problem. Det kan fx være nødvendigt at fremskynde en ombygning af varmecentralen eller hele radiatorkredsen,” siger John Kepny-Rasmussen, som dog også understreger, at teknik-afdelingen i KAB arbejder med mindre indgribende løsningsmuligheder, fx finjustering af varmeinstallationen.

”Vi har kørt nogle forsøg med såkaldt ’skarp varmekurve’, hvor vi selv har sænket temperaturen i vores radiatorkredse. Det er gået okay i en række boligafdelinger. Problemet har vist sig at være de meget kolde vinterdage, hvor det så er svært at varme boligerne op,” siger han.

John Kepny-Rasmussen (th.) besigtiger et varmeanlæg i Frederiksholm Karré 8 i Sydhavnen. Her blev anlægget skiftet for tre år siden og er klar til at håndtere en lavere temperatur fra værkerne. Radiatorerne i de 230 boliger er imidlertid ikke opgraderet. ”Hjertet er godt, men vi mangler at få kredsløbet med for at fremtidssikre varmeforsyningen her,” forklarer han.

Omkring 95 % af boligerne i KAB-Fællesskabet er opvarmet med fjernvarme og dermed berørt af planerne om lavere temperatur fra værkerne. Det kan i forskellig grad få konsekvenser for økonomien i disse boligafdelinger, fordi ændringer af de tekniske installationer skal planlægges og indarbejdes i boligafdelingernes budgetter.

Seneste nyt

Andre læste også