De 28 højhuse på Bellahøj er ejet af fire forskellige boligselskaber, og alle har været eller er fortsat mål for gennemgribende renoveringer. Henning Larsen leverede i 2017 et illustreret byggeprogram, der beskrev, hvordan bebyggelsens unikke bevaringsværdier kunne respekteres i den proces.
I sommeren 2024 stod det klart, at SAB’s 10 huse med i alt 487 almene boliger ikke kunne renoveres inden for en finansierbar ramme, og den eneste vej til at redde de almene boliger er derfor en sokkelrenovering (nedrivning og genopbygning).
”Det er afgørende for SAB og KAB, at opgaven med at genopbygge husene løses med størst mulig respekt for Bellahøjs ikoniske status som kulturarv,” forklarer Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB, der rakte ud til Henning Larsen, som eksperter på området.
Henning Larsen har nu i samarbejde med ERIK og LYTT udarbejdet et tillæg til det oprindelige byggeprogram samt et idéoplæg til renovering, mens en styregruppe nedsat af SAB/KAB løbende har givet feedback.
De stærke fællestræk skal bevares
I byggeprogrammet konstateres det, at Bellahøj bygger på stærke arkitektoniske fællestræk, som gør sig gældende i alle skalatrin fra syd til nord.
”Det har været essentielt for os at arbejde med de unikke fællestræk og åbne for gentænkning af dem, hvor de ikke var tilstrækkelige i forhold til at svare på fremtidige krav til både boligvision, bæredygtighed og bygningsreglement,” forklarer Katrine Daugaard Jørgensen, HD of Transformation i Henning Larsen.
Byggestilen med to tunge tårne og et transparant glastrappetårn er et af de suveræne, arkitektoniske fællestræk ved Bellahøj. Det er samtidig et eksempel på de mange dilemmaer, som melder sig ved en sokkelrenovering.
”Trappen står højest på vores liste til ’bevaring’, men er samtidig en af de store CO2-poster i en genopbygning,” understreger Katrine Daugaard Jørgensen.
Klimahensyn
Renovering har som udgangspunkt et lavere klimaaftryk end nedrivning og genopbygning, omvendt vil en genopbygning i nye materialer alt andet lige sikre husene en længere levetid.
”I sammenligning med andre renoveringer, er klimaaftrykket ved en renovering af SAB Bellahøj dog relativt stort, da det er nødvendigt at tilføre store mængder stål og beton for at gøre husene sikre og stabile,” fortæller Rasmus Jessing.
Indledende beregninger viser, at en renovering vil belaste mellem 16% og 25% mindre end nedrivning og genopbygning.
Mere plads til detaljer og boligliv
Hvor ligger så mulighederne for at tænke nyt? Idéoplægget peger på den bygningsnære skala som det største potentiale for at styrke både arkitektoniske virkemidler og boligliv. Forbedringer her kan sikre både tryghed, tilgængelighed, udsyns- og dagslysforhold m.v.
Der kan også gøres mere plads til naboskab og fællesskab på Bellahøj gennem for eksempel åbne og attraktive kantzoner og generøse fælles ankomsttrapper.
Lokalplan på vej
Realisering af projektet og dermed bevaring af 487 almene boliger på Bellahøj afhænger af den politiske behandling af sagen i forbindelse med en lokalplanproces i Københavns Kommune.
”Bellahøj blev til som et boligeksperiment, der ville skabe attraktive almene boliger. Det er i den ånd og med den vision, vi håber at få mandat til at skabe fremtidens SAB Bellahøj,” siger Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB.
Mere information
Find byggeprogram og idéoplæg på www.sab-bellahøj.dk