DemokratiNyt fra bestyrelsenNyt fra bestyrelsen - status og udviklingsmuligheder i de nye udvalg

Nyt fra bestyrelsen – status og udviklingsmuligheder i de nye udvalg

KAB’s bestyrelse var lørdag den 18. januar samlet til det årlige statusseminar. Denne gang med fokus på det første halve år med den nye struktur for bestyrelsens udvalg

Ved KAB’s repræsentantskabsmøde i maj 2024 blev det vedtaget at erstatte de bredt sammensatte udvalg under bestyrelsen med tre nye udvalg: Foreningsudvalget, Forretningsudvalget og Økonomiudvalget.

På bestyrelsesseminaret den 18. januar var det tid til at gøre status på arbejdet og de fremtidige perspektiver i de tre udvalg.

Foreningsudvalget har fokus på at nå bredt ud til KAB-Fællesskabet. Der er siden opstarten igangsat indsatser omkring et ungenetværk for yngre (kommende) beboerdemokrater, som ønsker at være aktive i boligafdelingerne. Potentielle kandidater er velkomne til at skrive til Foreningsudvalget på forening@kab-bolig.dk.

Derudover arbejder Foreningsudvalget sammen med administrationen på at belyse mulighederne for at igangsætte en række beboerkampagner sammen med KAB-Fællesskabets boligorganisationer. Kampagner, der skal øge beboernes bevidsthed om værdien af at bo alment.

Forretningsudvalget arbejder med, hvordan der kan måles på fremdrift i organisationen og på at skabe forståelse af, hvilket arbejde der er igangsat med den digitale transformation i KAB. Det gælder bl.a. væsentligheden af kommunikation til boligorganisationerne om udviklingsindsatser i KAB Digital.

Økonomiudvalget beskæftiger sig med indsatser omkring KAB’s økonomi, og derudover ses også på arbejdet omkring rammer for selskabernes økonomi, og hvordan der kan sikres størst mulig værdi på tværs af alle selskaber.

Udover status i de tre bestyrelsesudvalg bød seminaret også på en status fra KAB’s direktion. Det helt centrale fokuspunkt i administrationen er, hvordan KAB fortsat kan sikre effektiv daglig drift sideløbende med udvikling af indsatser under KAB Digital, som skal sikre endnu bedre og enklere administration af KAB-Fællesskabets boliger i fremtiden.

Næste møde i KAB’s bestyrelse er den 25. marts.

Seneste nyt

Andre læste også