
Legionellabakterien trådte måske allerede vande, da dinosaurerne dominerede livet på jorden. Og modsat de store dyr lever de stadig i vores grundvand, uden at det nødvendigvis har nogen betydning. Men grundvand er også drikkevand, og under de rette betingelser vil antallet af bakterier stige eksponentiel og kan medføre legionærsyge ved indånding af aerosoler (meget små vanddråber). En lungesygdom, der kan være farlig – ikke mindst for ældre og/eller svage borgere. Du kan læse mere om sygdommen og forebyggelse længere nede i artiklen, men først lidt om den nye bekendtgørelse, Social- og Boligstyrelsen har udstedt. Den har til hensigt at forebygge legionærsyge og betyder, at der skal foretages vandprøver minimum hvert tredje år på alle plejecentre.
Rettidig omhu
Nikas Arp-Wilhjelm er energi- og varmekonsulent i KAB og specialist i legionellabekæmpelse. Han besøger i øjeblikket alle plejecentre og foretager en risikovurdering af vandforsyningsanlæggene.
”Ved et vel vedligeholdt anlæg er det måske ikke nødvendigt at gøre noget. Men det kan godt ende med en millionregning at sikre et gammelt og dårligt vedligeholdt anlæg mod ophobning af Legionellabakterier,” forklarer Nikas, og tilføjer:
”Netop derfor foretager vi en risikovurdering af alle plejecentre nu. De første rigtige prøver skal ifølge bekendtgørelsen gennemføres inden udgangen 2027. Men nu får vi et overblik over, hvor der eventuelt er problemer. Så kan boligorganisationerne nå at sætte midler af til opgaven på budgettet.”
Det får også betydning for de lokale driftsmedarbejdere, at Nikas har været forbi med sine instrumenter.
Tæt samarbejde nødvendigt
Nogle steder skal både bygninger, anlæg og rør renoveres. Men det kan også være nødvendigt med tiltag i de enkelte boliger. Så et samarbejde mellem de lokale driftsmedarbejdere og plejepersonalet er vigtigt.
”I en plejebolig bliver vandhanerne ikke altid brugt jævnligt. Og det er farligt, for Legionellabakterierne elsker lunkent, stillestående vand. Derfor skal der være en såkaldt ’skylleplan’. Alle haner skal gennemskylles med 55 grader varmt vand to gange om ugen,” forklarer Nikas. Det skal driften og plejepersonalet samarbejde om, for driftsmedarbejderne har den nødvendige viden, mens det er plejecentrets personale, der har daglig gang i boligerne.
Et effektivt redskab
Redskabet, Nikas bruger til at risikovurdere vandforsyningsanlæggene, er udviklet af KAB-Teknik. Og det er både godt og grundigt.
”I første omgang skal vi selvfølgelig først besøge de godt 40 plejecentre, der er i KAB-Fællesskabet. Men herefter er det ikke udelukket, at vi kan besøge flere af boligafdelingerne i fællesskabet,” konstaterer Nikas.
Bekendtgørelsen gælder alle hospitaler og plejecentre, der udpeges af kommunerne. De kan også vælge at lade bekendtgørelsen omfatte andre bygningstyper, hvis der konstateres Legionella.
Hvad kan du selv gøre for at forebygge?
