
Hovedtallet for den samlede udledning i KAB-Fællesskabet er i 2024 beregnet til 116.791 tCO2e (enhedsmål for CO2 udledning). Det viser KAB-Fællesskabets Klimarapport 2024. Resultatet ligger 1,46% lavere end i 2023, dog uden at der er tale om et fald i udledningen, men snarere bedre data og beregningsmetoder.
”Vi er blevet metodisk stærkere. Det med at stå på et solidt datagrundlag er rigtig vigtigt, når vi om lidt skal arbejde med, hvordan kan vi ægte kan knække kurven, og begynde at arbejde med konkrete reduktionsmål,” understreger Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.
Konkret er der tale om, at KAB i klimarapporten for 2023 benyttede data fra to repræsentative ejendomme som udgangspunkt for opgørelse af den samlede udledning fra alle 600 afdelinger. Metoden er i 2024-rapporten baseret på direkte forbrugstal fra alle boligafdelingerne. Det giver et langt mere præcist billede af situationen (læs mere om metoden i boksen nedenfor).
De store poster er drift, vedligeholdelse og energiforbrug
Den største kilde til CO2-udledning i KAB-Fællesskabet er de indirekte udledninger forbundet med ejendomsdrift, administration og byggeri, hvilket i 2024 udgør 68,7% af de samlede udledninger. Den anden store udledningspost er energi- og varmeforbruget, som udgjorde 31%, hvoraf hovedparten er resultat af beboernes varmeforbrug.
Lisa Lund Holst, ejendomsdirektør i KAB, fremhæver en række indsatser, som er sat i gang og forventes at skabe positiv effekt på driftens udledning inden for en årrække.
”Vi er nu godt i gang med at stille krav om bæredygtige produkter i vores indkøbsportal. Vores driftsindkøb ligger årligt tæt på en mia. kr., så det har betydning, at vi køber klimamæssigt klogt ind. Og så er vi i gang med at udrulle en ny måde at drifte og vedligeholde vores ejendomme. Det kan for alvor gøre en forskel, fordi det vil give os et langt bedre overblik over den samlede portefølje, og hvor vi bedst sætter ind,” forklarer hun.
Indkøbsportalen og Bygningsservice (den nye tilgang til vedligeholdelse) er blandt KAB’s såkaldte strategiske fokusområder.
Cirkulært byggeri er nyt fokusområde
Klimarapporten indeholder udover den årlige opgørelse af udledningen også beskrivelse af en række strategiske fokusområder, som KAB vurderer som afgørende for klimaindsatsen. Fokusområderne er Digitalisering, Bygningsservice, Indkøbsportal og Biodiversitet. Inden for alle områder rapporteres om fremdrift, og i år er rapporten udvidet med et ekstra fokusområde; Cirkulært byggeri.
KAB har de senere år høstet erfaringer fra en række eksempelprojekter, fx med genanvendelse af tagsten.

”Et mål med det nye strategisk fokusområde er at sætte indsatsen i system og bl.a. fastlægge ensartede procedure for genanvendelse i byggesagerne. Vi bør genanvende alle byggematerialer, der har en væsentlig restlevetid. Desuden har vi kig på, at der er et potentiale for genanvendelse i nybyggeri,” forklarer Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB.
Andre indsatser i tilknytning til det cirkulære byggeri er reduceret ressourceforbrug på byggepladser og produktkrav til leverandører.
Dialog om målsætninger
Klimarapporten for 2024 danner nu afsæt for at løfte arbejdet en tak i 2025, hvor der er planer om at tage initiativer til at arbejde med målsætninger.
Jens Elmelund forklarer:
”Vi har i 2023 og 2024 øvet os på at få et ordentligt datagrundlag og har nu et stærkt nok udgangspunkt for at arbejde med reelle klimamålsætninger. Det bliver vores fokus i det kommende år.”
Lisa Lund Holst peger på, at dialogen med kunderne er en forudsætning.
”Jeg hæfter mig ved, at de fleste af KAB-Fællesskabets udledninger ligger i den indirekte kategori, dvs. hos vores kunder, boligorganisationerne. Det betyder, at enhver form for mål skal udarbejdes i samarbejde med dem,” siger hun, og de to direktører kan samstemmende bekræfte, at samtaler med kunderne er en del af de næste skridt i klimaarbejdet.
KAB deltager sideløbende i branchens arbejde med en standard for ESG-rapportering, AlmenKompas.
Sådan er beregningsmetoden forbedret
I 2023 anvendte KAB en beregningsmetode, hvor data fra to repræsentative boligafdelinger blev ekstrapoleret til hele KAB-Fællesskabets ca. 600 afdelinger, baseret på det samlede antal kvadratmeter.
I klimaregnskabet for 2024 har KAB i stedet benyttet en ny metode, hvor de samlede udgifter for boligafdelingerne er blevet opgjort direkte. Det giver et mere præcist billede af det samlede forbrug i kroner (udgiftsbaseret data) fordelt på de relevante kontogrupper. Hvor det har været muligt, er der desuden anvendt mængdebaseret data.
Da en stor del af grundlaget fortsat består af udgiftsbaserede data, er disse pristalsreguleret fra regnskabstal 2023 til 2024 med en reguleringssats på 1,01 % for at undgå, at prisudvikling påvirker beregningen af de samlede udledninger ved sammenligning med 2023.
Selvom beregningsmetoden er forbedret, arbejder KAB fortsat på at øge andelen af specifik, aktivitetsbaseret data og reducere afhængigheden af udgiftsbaserede estimater. Klimaregnskabet for 2024 indeholder derfor stadig en række antagelser og skøn, hvilket medfører en vis usikkerhed i resultaterne.
