Frederiksberg Kommune har som tilsynsmyndighed bestemt, at DFB’s skal ændre sine vedtægter. Det sker på trods af, at kommunen godkendte vedtægterne ved stiftelse af boligorganisationen den 1. januar 2023.
Ændringen vil betyde, at private lejere kan få indflydelse på det almene beboerdemokrati på linje med almene lejere – selvom de private lejere og de almene lejere ikke er underlagt samme regler for fastsættelse af huslejen. Da ændringen af vedtægterne kan få uoverskuelige konsekvenser for de almene beboere, har DFB besluttet at stævne kommunen. Det er KAB, der som administrator for DFB, står bag stævningen.
En særlig boligorganisation
DFB blev stiftet i forbindelse med køb af tre private udlejningsejendomme af Frederiksberg Boligfond.
De tre ejendomme er slået sammen til én boligafdeling, Fællesgårdene, med i alt 546 boliger. Ved oprettelse af den nye, almene boligorganisation var boligerne på private lejekontrakter, men på sigt skal alle overgå til almene kontrakter. Boliger, der fraflyttes, genudlejes derfor på almen lejekontrakt. Samtidig kan alle beboere, der ønsker det, også overgå til en almen lejekontrakt.
Privat kontra almen lejer
I dag er ca. 20 % af lejekontrakterne i DFB almene, mens resten stadig er private. Konflikten om vedtægterne består netop i forskellen på de to forskellige regelsæt, der gælder for henholdsvis private og almene lejemål. En gruppe private lejere har klaget over, at de ikke kan deltage i det almene beboerdemokrati på linje med de almene beboere. Dette krav har DFB v. KAB afvist med henvisning til vedtægterne for DFB, som kommunen oprindeligt har godkendt. Men nu har kommunen ændret holdning til vedtægterne.
”Ændringen kan få vidtrækkende og meget negative konsekvenser for de almene beboere, da de private lejere i en årrække vil udgøre størstedelen af lejemålene. De private kan få absolut flertal i bestyrelsen og i praksis beslutte at iværksætte for eksempel renoveringer, som de private får glæde af, men som ikke – eller kun i begrænset omfang – påvirker deres egen husleje,” konstaterer Jens Elmelund, adm. direktør i KAB, og fortsætter:
”Det vil altså sige, at mindretallet af almene lejere kan risikere store huslejestigninger på baggrund af beslutninger, de ikke har haft indflydelse på, mens de private kan fastholde deres lave husleje. Det mener vi på ingen måde er rimeligt.”
Udover at ramme de almene beboere i Fællesgårdene, har sagen også principiel karakter. Formålet med at etablere en ny, almen boligorganisation var at sikre billige boliger på Frederiksberg. Derfor kan vedtægtsændringerne også være problematiske for andre, lignende projekter.
Ikke flere billige boliger
DFB erhvervede de tre udlejningsejendomme fra Frederiksberg Boligfond med økonomisk tilskud fra Fonden for blandede byer. Fondens formål er at sikre betalbare boliger i byområder med høje boligomkostninger.
Hvis Frederiksberg Kommunes nye krav til vedtægterne bliver gældende, vil det betyde, at det fremover ikke bliver muligt at omdanne private udlejningsejendomme til almene boliger med støtte fra Fonden for blandede byer. En væsentlig forudsætning for etablering af fonden forsvinder dermed.
Visioner for Den Frederiksbergske Boligorganisation
• at sikre billige boliger på Frederiksberg
• at sikre forsvarlig drift af både boligafdeling og af boligorganisation
• at forvalte tilskuddet fra Fonden for blandede byer i overensstemmelse med fondens formål
• at værne om retssikkerheden for lejere med almene kontrakter, så de selv har kontrol med afdelingens balanceleje
• at værne om retssikkerheden for lejere med private kontrakter, så de bibeholder samtlige rettigheder iht. den private lejelov
• at lejere på private kontrakter samtidig inddrages i videst muligt omfang i boligorganisationens forhold, ved at tilbyde frivillig overgang til almene kontrakter, en plads i organisationsbestyrelsen og indbyde dem til afdelingsmøder, dog uden stemmeret.