Liv Mellem HuseneNavneEn direktør takker af

En direktør takker af

Rolf Andersson ser tilbage på højdepunkter og udfordringer gennem et livslangt virke som arkitekt i den almene sektor – de 18 år som henholdsvis byggechef, byggedirektør og udviklingsdirektør i KAB. Den 1. januar forlader han Direktionen for at blive seniorkonsulent på nedsat tid

Rolf Andersson

”Skal du så til at spille golf, Rolf?”

”Nej, det skal jeg f… ikke! Det har jeg slet ikke noget talent for. Sådan et spil tager jo en hel dag…”

Rolf Andersson tøver ikke et sekund, da han får spørgsmålet. For Rolf har boliger, byggeri og byudvikling ikke kun været hans professionelle virke, men også en livslang passion (en passion som Jannie – Rolfs hustru – forhåbentlig deler, for deres søndagsudflugter ender som regel ved et byggeri i KAB-Fællesskabet).

Men at netop den almene sektor blev hans kald, er lidt af en tilfældighed. Det startede på et kollegie i Herlev.

Beboervalgt og ung arkitekt

Som ung arkitektstuderende boede Rolf på Hjortespringkollegiet, hvor hans engagement bragte ham i bestyrelsen for først kollegiet og siden det nu hedengangne Ungbos hovedbestyrelse.

”Samtidigt fik jeg studiejob hos Ungbo, hvor jeg bl.a. lavede ombygninger af fælleslokaler. Det gav mig lidt erfaring, inden jeg som nyuddannet arkitekt blev jobsøgende i 1988. Det var to år efter kartoffelkuren, og jobmarkedet var dybfrossent. Jeg søgte over 100 jobs, inden jeg fik foden indenfor i AKB. Her var Bjarne Steen Larsen ny byggechef, og han turde satse.”

Det betød, at der i slutfirserne var mange unge projektledere i AKB. De praktiserede ’learning by doing’, og stemningen på arbejdspladsen var præget af en smittende begejstring. Under krisen blev der stort set ikke bygget nyt, så kræfterne blev lagt i renoveringer. Rolf husker særligt to store projekter.

Renovering af højhuse

”I Store Hus i Avedøre Stationsby eksperimenterede vi med at sammenlægge boliger. I toppen af det 14 etager høje hus skabte vi nogle vildt spændende penthouse-boliger, der har udsigt både ind mod byen og over Køge Bugt.”

Store Hus, Avedøre Stationsby
Store Hus i Avedøre Stationsby.

Rolf vil også fremhæve en anden renovering, der måske er gået lidt under radaren: Stjernen på Frederiksberg. De knap 650 boliger er opført som høje blokke i 1974, og lignede klassisk betonbyggeri, som det blev opført i det tidligere Østtyskland. Med andre ord ikke et voldsomt charmerende byggeri.

”Det var DOMUS Arkitekter, der stod for renoveringen, og de havde et rigtigt godt blik for detaljerne. Det betød blandt andet, at bygningerne fik nogle meget fine karnapper – karnappen er jo nærmest symbolet på Frederiksberg – og tegl på den nederste del af facaden. Det blev et meget flot resultat.”

Stjernen før og nu
Stjernen som den så ud kort efter opførelsen i 1974 og efter renoveringen i starten af 1990’erne.

Efter 10 år i Boligselskabet AKB blev Rolf hentet over til Boligkontoret Danmark, hvor der var mere gang i nybyggeriet. Men det var alligevel én ombygning, der blev højdepunktet: omdannelsen af Nyborg Banegård til boliger.

I 2004 blev Rolf leder for byggeriet i KAB og det er her, han for alvor fik indflydelse på den almene branche.

Nye boligformer

”Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være i den almene branche hele arbejdslivet. Men det fede ved at repræsentere almene bygherrer er, at du er meget, meget tæt på beslutningerne i en nonprofit virksomhed, der har som mål at skabe gode forhold for de mange. Og efterhånden som jeg fik større indsigt, kunne jeg byde mere ind. Som byggedirektør begyndte jeg at arbejde med programmering. Hvad skal vi bygge? Hvem skal vi bygge til og hvordan? Er det til seniorer, unge, er det træ eller beton?”

Særligt fremhæver Rolf de helt nye boligformer, KAB har udviklet: Magnetboliger, AlmenBolig+ og Generationernes Træhus.

Magnetboliger og Generationernes Træhus
Tv. Flintholmgård på Frederiksberg er såkaldte Magnetboliger. Hver bolig har et atelierrum i stueetagen, der kan bruges som værksted, hobbyrum el.lign. (foto: Svend Erik Andersen). Th. Generationernes Træhus er et byggeri, der både indeholder ungdoms-, familie- og seniorboliger.

Billige boliger

”AlmenBolig+ blev født, da Ritt Bjerregaard som Københavns overborgmester i 2005 proklamerede, at der skulle opføres 5.000 nye boliger til max 5.000 kr. om måneden. Det synes vi jo lød godt, men vi blev noget provokerede, da hun i samme åndedrag sagde, at her kunne de almene organisationer slet ikke være med. Så gik vi i gang med at udvikle den billige AlmenBolig+ boligform.  Og det er i al beskedenhed en god historie. Mens der blev opført 12 billige boliger efter Ritt Bjerregaards koncept, er der i dag mere end 1.600 AlmenBolig+ boliger i hovedstadsområdet og Aarhus.”

Tre forskellige udgaver af AlmenBolig+
AlmenBolig+ er billigere, præfabrikerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Byggerierne er dog indbyrdes meget forskellige. Her er eksempler fra Nørrevang (Herlev Boligselskab), Balders Have i Greve (Sydkystens Boligselskab) og Langhusene i Hvidovre (Boligselskabet Friheden).

KAB-Huset på Enghavevej fra 2021 er også blevet til under Rolfs ledelse, men derudover har de senere års markante projekter i KAB-Fællesskabet handlet om byomdannelse i de store boligområder.

Den store skala

Farum Midtpunkt har fået nye boligtyper, der er skabt bofællesskaber, plejeboliger og flotte uderum med mange funktioner, mens der rives ned, frasælges grunde og fortættes i Taastrupgaard og Tingbjerg. I Blåkildegård i Taastrup arbejdes der nu også med nedrivninger og nye boligformer.

”Vi har været i gang med at omdanne i både lille og stor skala, længe inden loven om parallelsamfund gjorde det obligatorisk. Og vi har gjort det ved at inddrage beboerne, ikke trække det ned over hovedet på dem.”

Taastrupgaard
I Taastrupgaard er flere blokke blevet revet ned for at give plads til et kommunalt ungdomskulturhus. Foto: Thomas Brolyng.

Men med så mange år i den almene sektor har der selvfølgelig også været modgang.

De oplagte frustrationer

”Det er SÅ frustrerende, at vi ikke er færdig med Det nye Sølund for længe siden. Vi har arbejdet med det i 13 år! Det er det største almene byggeri i 30 år. Det skal nok blive færdigt, men den ville jeg gerne have haft med på min lille, private amagerhylde med mindeværdige projekter.

Ellebo i Ballerup blev også en problematisk renovering. Projektet for renovering af Ellebo var virkelig nytænkende og modtog en nordisk arkitekturpris. Men, men… uforudsete forhold i bebyggelsen gjorde det nødvendigt at rive to af de fire blokke ned. Èn blok blev renoveret efter den oprindelige plan. Den er til gengæld blevet superflot og var indstillet til Renoverprisen i 2022.

Ellebo før og nu
Ellebo bestod af i alt 4 blokke, hvoraf de 2 måtte rives ned. Til venstre ses en af blokkene før renoveringen, og til højre (foto: Laura Stamer) den blok, der blev renoveret efter den oprindelige plan med penthouse-boliger og udvendige gallerier. Blokken blev indstillet til Renoverprisen 2022.

Og så er der selvfølgelig de steder, hvor vi ikke har kunnet komme igennem med vores gode forslag. Bl.a. har Glostrup Kommune gennem flere år afvist et projekt til omdannelse af Glostrup Ejendomsselskabs boligafdelinger. Det har betydet, at de nu er endt på regeringens liste over forebyggelsesområder. Det er jo ærgerligt. Jeg håber selvfølgelig, at det bare skal modnes – byudvikling er en langsom dans.”

Men nu er det slut med både de glæder og ærgrelser, en direktørpost giver: Rolf giver det øverste ansvar videre.

Fritid er et privilegium

Den 1. januar gik Rolf fra at være udviklingsdirektør til at være seniorkonsulent på deltid. Allerede i januar 2022 overlod Rolf posten som byggedirektør til Rasmus Jessing.

Men hvad skal Rolf så få tiden til at gå med?

”I KAB skal jeg bl.a. betjene Bæredygtighedsudvalget, stå for vores CO2-regnskab og have med etableringen af et nyt boligselskab på Frederiksberg at gøre. Og så håber jeg på en masse andre, endnu ukendte udviklingsopgaver. Foreløbig har jeg en kontrakt på to år – jeg har ikke besluttet, hvor længe, jeg vil blive ved.”

Og privat?

”Jeg har i mange år arbejdet meget mere end fuld tid, så nu ser jeg frem til IKKE at have planer. Jeg vil have det privilegium, at der ikke er et langt og fast program for hele dagen, hver dag. Men mere tid til børnebørn er en prioritet.

Det har jo været spændende at få lov til at være med til at bestemme, men det er også en alvorlig ting, der giver mange bekymringer – og det slider. Alt har sin tid, og derfor er det fint, der nu er kommet et generationsskifte, hvor nye kræfter med anderledes synsvinkler tager over.”

Rolf’s CV:

  • 1988: Uddannet arkitekt
  • 1988-1998: Projektleder i Boligselskabet AKB s.m.b.a.
  • 1998-2004: Byggechef i Boligkontoret Danmark
  • 2004-2008: Byggechef i KAB
  • 2008-2021: Byggedirektør i KAB
  • 2022: Udviklingsdirektør i KAB
  • 2023-?: Seniorkonsulent i KAB
tre billeder af Rolf Andersson

Seneste nyt

Andre læste også