DemokratiBeboerdemokratiDet handler om JERES hverdag

Det handler om JERES hverdag

Der kommer fuldt fokus på hverdagslivet den 26. oktober, når der igen er konference for KAB-Fællesskabet på Kalvebod Brygge i hjertet af København

Billeder fra KAB-Fællesskabets konference 2023.

Dagen indeholder både spændende oplægsholdere og inspirerende workshops om biodiversitet og rum for fællesskaber, en saltvandsindsprøjtning til bestyrelsesarbejdet og en session om tone og konflikter: ”Hvad fanden snakker du om”.  

De årlige konferencer er en rigtig god mulighed for at netværke og blive inspireret, fortæller to tidligere konferencedeltagere.

”Det var en øjenåbner for mig som nyt bestyrelsesmedlem i en helt ny afdeling at få indblik i, hvor stort KAB-Fællesskabet er, og hvor lang og stærk en tradition vi har. Sidste år var første gang, jeg var med, og det gik op for mig, at vi som nye bestyrelsesmedlemmer er med til at lægge et fundament for fremtiden i vores afdeling,” siger Allihsan Gölcük, Egeskovvænge, Boligselskabet AKB, Taastrup.

Tæt på hverdagen i bestyrelsen, i boligafdelingen og i KAB-Fællesskabet

Det er overskriften for KAB-Fællesskabets konference 2024, hvor du blandt andet kan møde Pernille Skipper, bestyrelsesformand for COOP, der arbejder med at skabe forandringer gennem medlemsdemokrati. Der bliver også oplæg med tidligere regionsdirektør og ledelsesrådgiver med stor indsigt i det almene, Hjalte Aaberg, ligesom filosof og iværksætter Olav Hesseldahl vil give sit bud på fremtidens beboerinddragelse.

De tre indgangsvinkler til at give bestyrelsesarbejdet en saltvandsindsprøjtning er et tema, som kan inspirere Karin Sinkbæk Sørensen, formand for Boligselskabet AKB, Rødovre og medlem af KAB’s bestyrelse.

”Ja for Søren, årets program er spændende! Pernille Skipper er altid spændende at høre på, og jeg glæder mig til hendes oplæg. Olav Hesseldahl har været inde over den Grundlovsfest, som vores børnedemokrater holdt i samarbejde med vores lokale skole. Han er en kæmpe inspiration med en energi og grundtanke, som helt sikkert vil inspirere mange.”

Én dag midt i København

I år bliver det for de fleste i KAB-Fællesskabet let at transportere sig til konferencen, da den bliver holdt på Scandic Spectrum på Kalvebod Brygge midt i København – 10 minutter i bus fra Københavns Hovedbanegård. Konfernecen bliver afholdt på én intens dag og afsluttes med en fælles middag.

Det passer Karin godt, at konferencen kun er en dag:

”Jeg synes egentlig, at når man har fuldtidsarbejde oveni bestyrelsesarbejde og andet frivilligt arbejde, så er det dejligt, at det ikke fylder hele min weekend.

Du kan se programmet for KAB-Fællesskabets konference 2024 og tilmelde dig her. Tilmeldingsfristen er fredag den 18. oktober.

Du kan se programmet for KAB-Fællesskabets konference 2024 og tilmelde dig her. Tilmeldingsfristen er fredag den 18. oktober.

Seneste nyt

Andre læste også